126 / 219
A. N. H V I D T
specielt hensyn til nærforsvarskravet mod fjendtlige styrker landsat
i ryggen på anlægget. For de værkers vedkommende, der opførtes
på opfyldninger i søen (Trekroner, Mellem Fort, Prøvesten, Mid
delgrunds Fort, Flak Fort og Dragør Fort), måtte der træffes sær
lige forholdsregler mod erobring gennem bådangreb, foretaget på
samme måde som man i søkrigsførelsen har benyttet entring af
fjendtlige fartøjer. Sammenlignet med landbefæstningens forter og
batterier var bestykningen gennemgående meget kraftig. På den
ydre linies hovedværker var der således ved i. verdenskrigs afslut
ning ikke mindre end 86 kanoner og haubitser, medens den indre
linie talte i alt 8 1 pjecer (se i øvrigt side 127 ).
Bestykningen prægedes på de fleste værker af den store anven
delse af haubitser. Denne bestykningsmåde løb tiden imidlertid
fra mellem de to verdenskrige, hvad der medførte, at haubitserne
overalt i søbefæstningen måtte fjernes, henholdsvis erstattes med
kanoner.
A f særlig historisk interesse er endelig Middelgrunds Forts kon
struktion. Dets enorme omfang, (fortet omfatter 7 ha og rummer
bombesikker beboelse for over 800 mand), både da det i i8go’erne
opførtes på en sandopfyldning på havbunden og i dag, virker
aldeles overvældende på enhver, der nærmer sig det, endsige går
om bord. Det samme gælder Flak Fort, opført 15 år senere med
beboelse til 5-600 mand. I almindelighed tror folk, at disse to
værker blot er et par øer i det danske arkipelag, lidet anende, at
her er tale om et par af dansk vandbygningsingeniørkunsts største
triumfer.
Søbefæstningen besattes af Kystartilleriregimentets 1. og 2.
bataljon, medens dets 3. bataljon dannede besætning på de efter
1909-lovene opførte værker ved Smålandshavet og indløbet til
Isefjorden samt på Mosede Batteri. 1. verdenskrigs udbrud i 19 14
var signalet til en voldsom aktivitet på søbefæstningen. En del af
124