128 / 219
A. N. H V I D T
etableres en egentlig sydfront i passende afstand fra byen til af
løsning for Christianshavns Vold. Disse værkers placering ved
Amagers sydkyst udgjorde jo en fortrække, hvis hovedopgave nok
ville være bekæmpelse af fjendtlige flådestyrker i Køge bugt,
Drogden og Flinterenden, men som tillige med et påtænkt, men
aldrig udført batteri i Rågård, umiddelbart kunne virke som spær
relinie for en landgangsstyrke på øens sydkyst.
Da verdenskrig I udbrød, var disse værker dog ikke færdige,
hvorfor der straks anlagdes en feltbefæstet linie tværs over Amager,
omtrent hvor de ønskede forter skulle have ligget. Men så snart
Kongelunds Batteri havde hejst kommando (januar 19 16 ), flyt
tedes sydfronten frem til kysten i en linie mellem Dragør og Konge
lunden. Med denne feltbefæstningslinies anlæggelse nåede Kø
benhavns fæstningsring, 30 år efter at det første spadestik var
taget, sin endelige fuldførelse, i hvert fald sin definitive afslutning,
midt under 1. verdenskrig og under forhold, hvor man ikke kunne
udelukke muligheden af et uvarslet angreb, der igen krævede et
betydeligt beredskab. I så henseende var jo alene den relativt store
sikringsstyrke, der holdtes under fanerne, især i og omkring Køben
havn i årene 19 14 -19 , et bevis for, med hvilken alvor man be
tragtede situationen.
Fæstningens bestykning
En blot summarisk oversigt over det artilleri, der udgjorde bestyk
ningen på de københavnske værker i tiden 1894-1962, vil kræve
en helt uoverskuelig plads, da en sådan gennemgang måtte være
ledsaget af udførlige forklaringer.
Men så meget kan dog oplyses, at der, som nævnt før i det fore
gående afsnit, stort set på alle fronter indgik tre former for be
stykning, nemlig kanoner af kalibre fra 75 mm til 35.5 cm, hau-
126