131 / 219
velse har været flittigt i brug dels til feltartilleri, dels til infanteri
og luftværnsartilleri, er bygget som en kopi af Kastellet i Køben
havn, i hvert fald for belægningspaviljonernes vedkommende, der
helt ser ud som Kastellets »stokke«. Yderligere opførtes en mindre
baraklejr i 19 16 bag volden, hvor Vestbanen skærer denne -
»Glostruplejren«.
Som ovenfor nævnt var forholdene på nordfronten langt nem
mere, men man indrettede dog i 1 9 1 1 Jægersborg kaserne til sam
let belægning for 2. Artilleribataljons rekrutter, i hvert fald under
rekrutskolens 1. og 2. klasse, inden de fordeltes til forterne. Til
det formål opførtes otte barakker på kasernens østlige område.
Det voldsomme pres på belægningskapaciteten under sikringsstyrke
perioden 19 14 -19 tillod dog ikke nogen skematisk indkvarterings
modus, og ikke alene blev regimentets københavnske kaserner i
Strandgade og i Frederiksholms Kanal intensivt udnyttet, men
mange rekrutter sendtes den første dag direkte til de forter, de
skulle danne besætning i. På Jægersborg kaserne havde Den kgl.
Livgarde i årene 1923-43 fast uddannelse af sine rekrutter. Efter
2. verdenskrig har Forsvarets Lægekorps og Militærpolitiet be
nyttet Jægersborg kaserne, hvis barakker og øvrige uhistoriske
bygninger blev nedrevet i 1962-63 for at give plads til et nyt
kaserneetablissement til Forsvarets Lægekorps. Søfrontens værker
kunne overalt rumme egen besætning, mens sydfrontens besætning
på Amager blev underbragt i nogle mindre baraklejre bag stil
lingen.
Tunestillingen ( ig i6 - i8 )
»Tunestillingen« er et begreb, der intet krav har på omtale eller
behandling som led i Københavns befæstnings historie, men da
stillingens idé og anlæg baseredes på ønsket om at kunne imødegå
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
Historiske M eddelelser 9
129