130 / 219
A. N. H V I D T
ligere overalt det dengang hestetrukne feltartilleri indsat på de
afsnit, hvor man skulle opfange tyngden i et fjendtligt angreb. Vi
danske ynder at kokettere med vor militære uforberedthed og af
magt. Det var ikke just sådanne forsyndelser, der sprang i øjnene
ved en samlet vurdering af fæstningen Københavns udrustning
med artilleri.
Indkvarteringsproblemerne på de forskellige fronter
Der var ved fæstningens færdigbygning meget hurtigt opstået et
behov for en samlet indkvartering af de forskellige afsnits besæt
ninger, specielt for årets rekrutstyrker, der som alle nyindkaldte
helst skulle tilvænnes det militære liv i samlede skoler. Her kunne
man give dem en brugbar grunduddannelse i ensartet rytme under
rimelige indkvarterings-, undervisnings- og forplejningsforhold,
inden de skulle til at virke som besætning i fæstningens vidtstrakte
områder. For nordfrontens vedkommende var problemerne ube
tydelige, idet de rummelige forter umiddelbart kunne bruges til
indkvartering af de fornødne styrker, hvorimod Vestenceinten og
Husumenceinten kun var yderst sparsomt forsynet med kasematter,
der var lidet rummelige og meget spredte.
Men efterhånden lykkedes det, delvis gennem nogle improvisa
tioner, at få etableret to baraklejre bag Enceinten, en ved Avedøre,
Paradislejren, en ved vejgennemskæringen øst for Egby, Egby-
lejren suppleret med den såkaldte Husum kaserne, der oprindelig
havde været en fattiggård, som Krigsministeriet lejede af Rødovre
kommune. I 1 9 1 1 - 1 3 opførtes endelig den nuværende Avedørelejr,
et helårs kaserneetablissement, beregnet på indkvartering af fæst
ningsartilleriets vinterrekrutter ved 3. Artilleribataljon (Enceinte-
bataljonen). Lejren, der efter Fæstningsartilleriregimentets ophæ
128