132 / 219
A. N. H V I D T
et angreb mod København af fjendtlige styrker, der kunne i årene
19 16 -18 i den forbindelse næsten kun være tale om tyske, landsat
i Syd-, Sydøst- eller Vestsjælland, og imødegå det, inden sådanne
styrker kom inden for bombardementsafstand, skal dens historie
og egenart lige skitseres.
Mens Nordøstsjællands (Nordsjællands) øst- og nordkyst ansås
for tilstrækkeligt sikret mod landgang, dels gennem Tårbæk og
Middelgrunds Fort, dels gennem let transportable styrker af Hærens
1. og 2. division i og omkring København, og dels gennem Mari
nens 1. eskadre i Sundet og de i Helsingør stationerede u-både,
måtte man påregne, at 3. division, der havde rummet om Ringsted
til operativ basis, ville være for svag til at imødegå en over
rumplende landgang andetsteds på Sjællands kyst. Her fandtes kun
befæstningsanlæg ved Storstrømmen (Masnedø Fort, 1916-40 sup
pleret med to mindre batterier på Møn) og ved indløbet til Ise-
fjord (Lynæs Fort og Spodsbjerg Batteri). Men der kunne gås i
land mange steder, og kunne 3. division kastes, ville en march mod
København ikke kunne imødegås før ved Vestenceinten.
Lukkede man nu halsen mellem Roskilde og Køge bugt, ville
man kunne hindre en indtrængen i Nordøstsjælland og dermed
skabe en fremskudt linie for Københavns fæstning, hvad især vest
frontens mangel på dybde gjorde meget ønskeligt. Da allerede de
første måneder af verdenskrigen i 19 14 -15 på overraskende måde
havde vist den lette feltbefæstnings forbløffende defensive kraft i
kombinationen skyttegrave-pigtråd-maskingeværer, besluttede rege
ringen i 19 15 at anlægge en sådan feltbefæstning fra Roskilde
fjord ved Himmelev, øst om Roskilde, vest om Tune til Køge
bugt med Mosede Batteri som venstre fløj. Stillingen blev meget
hurtigt etableret, de fornødne materialer, deriblandt et udbygget
telefonnet og mangfoldige maskingeværer, tilvejebragt, og en kæde
af betonbunkers støbt som flankeringskonstruktioner for maskin
130