Previous Page  136 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 219 Next Page
Page Background

A. N. H V I D T

dannet et sparsomt værn mod et bombardement af København. En

effektivisering i så henseende havde nu mest været et spørgsmål

om modernisering af visse dele af dens artilleri med tilhørende

ammunition. Men dens velbyggede og velplacerede værker ville

ingenlunde have været nogen nem nød at knække for en angriber,

der ville prøve at trænge gennem deres ild for at bemægtige sig

byen. Forsvaret af en målbevidst og offervillig besætning med en

befolkning i ryggen, hvis moral havde været lige så høj, som den

var hos københavnerne i 1659, da man så ned i afgrunden, har

den fæstningsring, der i årene 1894-1920 omgav hovedstaden,

utvivlsomt under visse forhold kunnet spille en afgørende rolle i

byens og landets historie.

Men i dette kapitel deler fæstningen skæbne med alle andre

militære forberedelser: den ene part kan altid nævne en masse

tilfælde, hvor disse forberedelsers værdi ikke vil være på højde med

de krav, der vil blive stillet, medens en anden part med samme

føje vil kunne nævne en række situationer, hvor selv mindre gen­

nemførte forberedelser vil kunne vise deres fulde berettigelse, måske

alene ved deres tilstedeværelse, uden egentlig at komme i anven­

delse. Københavns befæstning havde forlods et kort på hånden:

den lå på en 0, der for en angrebet nation altid giver bedre for­

svarschancer end et fastland, ikke mindst, når talen er om at se

fjendtligt tungt belejringsartilleri bragt til øen. At regeringen under

1. verdenskrig og Forsvarets myndigheder var enige om at udnytte

dette moment til fordel for Københavns befæstning, viser anlægget

af Tune-stillingen mellem Køge bugt og Roskilde fjord og for­

beredelsen af Roskilde fjord-stillingen. Der var her tale om et

stykke befæstningsarbejde, der for alvor skulle give en angriber af

København vanskeligheder i starten og udmarve hans kraft - til

fordel for byens befæstning og dens forsvarere.

I34