142 / 219
S V E N R Ø G I N D
slags blandet sporvejs- og omnibuskørsel fra Smallegade ad GI.
Kongevej til Halmtorvet, på hvilken strækning der var lagt skinner,
og derfra ren omnibuskørsel ad strøggaderne til Kongens Nytorv.
Der anvendtes dertil omnibusser af en speciel konstruktion. Ved
hjælp af et foran på vognen anbragt hjulpar med en fast flange
kunne vognene køre på skinner og også bevæge sig udenfor sporene,
når hjulene ved en enkel mekanisme løftedes op fra disse (de Keif-
lerske styrehjul).
I løbet af 1880’erne og i8go’erne tilkom der yderligere fire spor
vejsselskaber, således at passagerbefordring på hovedstadens grund
udøvedes af ikke færre end otte transportforetagender (i damp-
sporvogns-perioden endda ni) med hvert sit liniesystem, der ganske
vist for flere selskabers vedkommende kun bestod af en enkelt
strækning, og med hvert sit personale og rullende materiel. De nye
selskaber var følgende (stiftelsesåret anført i parentes): »Falkoner
alléens Sporvejsselskab« (188 3 ), »Sølvgadens Sporvejsselskab«
(1888), »Kjøbenhavns Omnibuskompagni« (1895) °§ »Kjøb-
magergades Omnibus-Selskab« (1895 ). Da selskaberne lagde vægt
på at give deres linier et særpræg ved vognenes udseende og kuskes
og konduktørers uniformering (Falkoneralléens Sporvejsselskab be
nyttede således lyseblå uniformer), frembød det københavnsk-frede-
riksbergske sporvejsvæsen et særdeles broget billede. Det havde sine
tiltrækkende sider, men var unægtelig ikke foreneligt med prak
tiske hensyn. Da driftsreformernes tid var inde, måtte man nød
vendigvis gå frem efter en fælles anlægsplan for sporvejsnettet som
helhed, da det dog ville være temmelig urimeligt, om de enkelte
selskaber skulle handle på egen hånd. De to frederiksbergske sel
skaber (Frederiksberg Sporvejsselskab og Falkoneralléens) ordnede
sig selvstændigt, idet de 1897 overgik til et nyt selskab: »Frederiks
berg Sporvejs- og Elektricitets-Aktieselskab«, der 1899 indførte elek
trisk drift ved benyttelse af luftledninger. De øvrige sammenslut
140