147 / 219
F Y R R E Å R M E D H E S T E
1863. Kun yderdistrikteme, der i disse år havde en stærk befolk
ningsfremgang, var noget stedmoderligt behandlet. Det havde væ
ret ønskeligt, om Nørrebrolinien og GI. Kongevej-Smallegade-
linien var blevet ført længere ud ad henholdsvis Frederikssunds-
vej og Peter Bangsvej, og både Sundbylinien og Valbylinien træng
te til at forlænges. Var det sket, ville det utvivlsomt også have
bidraget til at fremme bebyggelsen af de pågældende kvarterer. Nu
kom udvidelserne ikke i stand, før nettet var elektrificeret, men
så gik det også slag i slag. I løbet af nogle få år havde Brønshøj,
Bispebjerg, Strandboulevard-kvarieret og den forreste del af Lyng
byvejen fået sporvejslinier.
Selv om det således i hestedriftens sidste epoke ingenlunde skor
tede på befordringsmuligheder, var det dog ikke ensbetydende
med, at
driftsforholdene
var tilfredsstillende. Så vidt det kan ses,
kørte hestesporvognene endnu i i88o’erne med ret lange interval
ler på de fleste linier, idet 10 minutters drift var det almindeligste,
men i løbet af 1890’erne forøgedes driftshyppigheden betydeligt
under indflydelse af befolkningsstigningen.
En sammenligning af køreplanerne for henholdsvis sommeren
1896 og sommeren 190 1, da der endnu var hestedrift på de fleste
G : Vesterfælledvej (Vestre Kirkegård)—Højbro.
H : Blegdamsvej—Nørrebro—Rådhusplads.
J : Trianglen—Farimagsgaderne—Rådhusplads.
K : Sølvtorvet—Nørregade—GI. Torv.
L : Tagensvej—Sølvgade—Kongens Nytorv.
M : Nørrebrogade—Kongens Nytorv (elektrisk drift).
N : Enghavevej—H. G. Ørstedsvej—Købmagergade—Christianshavns Torv
(omnibusser).
O: Set. Hans Torv—Købmagergade—Højbro (omnibusser).
P og R : Det frederiksbergske sporvejsnet (elektrificeret).
S: Omnibuslinien Rådhusplads ad Strøget til Kongens Nytorv.
H istoriske M edd elelser 10
145