![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0148.jpg)
F Y R R E Å R M E D H E S T E
Kongens Nytorv i 1890’erne. I forgrunden to vogne fra Sølvgadens Sporvejsselskab
samt en af Korsgadeliniens vogne (den bageste). Den toetages »Ø-vogn« kører på
stamlinien fra Trianglen til Frederiksberg Runddel. Den anden toetages-vogn,
som ses til højre i baggrunden, hører til »Slukefter«-linien, der gik ad St. Kongens
gade. Endelig skimtes til venstre bag beplantningen en af Frederiksberg Sporvejs
selskabs »røde omnibusser« (fra Strøgruten)
Scandiafabrikken i Randers. Til sammenligning tjener, at købe
summen for sporvejenes nye »Diisseldorf-vogne« andrager op imod
500.000 kr. pr. vogn.
Trods alt, hvad der blev gjort for at udbygge linienettet og for
øge driftshyppigheden, var hestesporvognenes ydeevne da begrænset
på grund af det beskedne pladsudbud, hvormed man opererede,
og om driftshastigheden gjaldt det, at den som hovedregel var en
konstant størrelse. Hvis hestene ikke skulle overanstrenges, måtte
man holde et forholdsvis sindigt tempo med ret ensartede køretider
10
*
H 7