152 / 219
S V E N R Ø G I N D
Hvorledes arbejderne end så på udgiftssiden ved sporvogns
kørsel, kunne de normalt kun benytte sporvognene til hjemkørsel fra
arbejdspladsen, eftersom de første vogne om morgenen først afgik
mellem kl. 7 og kl. 8, og det var længe efter almindelig arbejdstids
begyndelse. Så sent som i slutningen af 1880’erne var tidlige mor
gensporvogne et ukendt begreb, når der bortses fra, at der fra Fre
deriksberg Runddel kørte en vogn til Trianglen allerede kl. 630,
mens der først var ordinær drift fra kl. 7°°. Selv Nørrebroes
Sporvejsselskab, der dog betjente tætbefolkede arbejderkvarterer,
udsendte ingen morgensporvogne. Første afgang fra hovedstationen
ved Baldersgade var kl. 724 med tilbagekørsel fra Kongens Nytorv
kl. 75°, men der kørtes ganske vist hvert 5. minut i hele driftstiden.
De øvrige selskabers køreplaner havde på samme måde ca. kl. 730
som begyndelsestidspunkt. Det havde arbejderne ikke megen for
nøjelse af.
I hvert fald ved midten af 1890’erne var man dog kommet så
vidt, at der på Frederiksberg-Sundbylinien, som snart efter afkor
tedes til Højbro-Sundbyerne, gik en vogn fra Frederiksberg Rund
del så usædvanlig tidligt som kl. 520. Det var imidlertid et isoleret
fænomen, idet regelmæssig drift først påbegyndtes kl. 700. Vognen
returnerede fra Sundbyerne kl. 62°, hvorefter der på samme måde
var et spring til kl. 750. Muligvis var denne vogn indsat allerede i
slutningen af 1880’erne, idet køreplanerne fra den tid er næsten
nøjagtigt sammenfaldende med de ved midten af 1890’eme gæl
dende, men da det bevarede køreplansmateriale er ufuldstændigt,
kan det ikke ses, om det forholdt sig således. Rent umiddelbart
skulle man tro, at det havde været mere praktisk at lade vognen
løbe modsat, således at den udgik fra Sundbyerne, som også havde
arbejderkvarterer, men det strandede formentlig på, at der ikke
var station i Sundby (hestesporvognsremisen ved Augustagade var
endnu ikke opført). Det var i det hele en mangel ved tidens spor-
150