143 / 219
F Y R R E Å R M E D H E S T E
tedes 1898 indenfor rammerne af »A/S De kjøbenhavnske Spor
veje«, der blev til væsentligst på initiativ af Privatbankens direktører
Axel Heide og Julius Larsen, og som havde til opgave at rationa
lisere sporvejsdriften gennem en elektrificering af nettet. Det varede
noget, inden det afklaredes, hvorledes det skulle ske, men efter
megen diskussion blev luftledningssystemet det foretrukne.
Strækningen Kapelvej-Enghavevej, der udgjorde en del af K jø
benhavns Omnibuskompagnis rute, var den første af de køben
havnske linier, der fik elektrisk drift (fra den 1. august 19 0 1).
I løbet af 1902 var man allerede nået så vidt, at hele nettet med
undtagelse af Sølvgadelinien fra Tagensvej til Kongens Nytorv og
den lille Nørregadelinie fra Sølvtorvet til GI. Torv var elektrificeret.
På Sølvgadelinien kørtes der med heste til 1905, og Nørregade
linien, der afkortedes til strækningen Vendersgade-Gl. Torv, havde
hestedrift lige til 19 15.
Hvor uhensigtsmæssigt det end havde været, at hovedstadens
sporvejs- og omnibuslinier var blevet anlagt og drevet ud fra rent
forretningsmæssige principper uden forsøg fra det offentliges side
på at skabe enhed og fasthed (det var ganske vist i pagt med tidens
liberalistiske indstilling), havde det dog haft den fordel for befolk
ningen, at sporvejsselskaberne følte sig under et vist pres af kon
kurrencen om publikums gunst og derfor også anstrengte sig for
at skabe bedre befordringsvilkår ved dels at udbygge linienettet,
dels at forstærke driftshyppigheden. Lander det første punkt var
Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, der må betragtes som moderselska
bet, det mest virksomme. Straks i sine første leveår førte det fra
den omtalte stamlinie forgreninger ud til Gyldenløvesgade og senere
Korsgade (fra Tivoli), ad Vesterbrogade forbi »Sorte Hest« til
Pilealléen og Frederiksberg Runddel og fra Christiansborg Slots
plads til Christianshavn og Amagerport. I i88o’erne forlængedes
den sidstnævnte rute til Sundbyerne med endestation ved Kirkevej
141