139 / 219
F Y R R E Å R M E D H E S T E
på strækningen Trianglen-Klampenborg. Der leveredes af Scandia
i Randers 12 dampsporvogne med 12 påhængsvogne, og linien
åbnedes 1884 for driften under store forventninger. Som det siges
i det af »Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab«
(NESA) i 1927 udgivne 25 års-jubilæumsskrift, var det »en ny
tid, der rykkede frerri«. Københavnerne havde en fornemmelse af,
at »den store tekniske verdensudviklings vingesus var over dem«.
Desværre viste det sig, at materiellet var uhensigtsmæssigt. Maski
nerne og kedlerne var for små, fyrkasser og kondensatorer kunne
ikke holde, vognenes passagerafdeling ophededes fra maskinen, så
opholdet blev højst ubehageligt, hedder det i jubilæumsskriftet.
Dertil kom, at sporets anbringelse langs vejens østside tæt op imod
havestakitterne mellem Charlottenlund og Klampenborg frembød
mange faremomenter. Det afgørende blev dog den uvilje, som
affødtes af dels de talrige klager over løbskkørsler, forårsaget af
hestenes skræk over »det røg- og ildspyende uhyre«, dels misfor
nøjelse med, at vogntogenes tilsynekomst virkede ødelæggende på
den idyl, der omgav den yndede Strandvej.
Den venlige stemning, som havde hersket, da anlægsarbejdet
projekteredes, slog hurtigt om. Selv om selskabet gjorde sig al mulig
umage for at afhjælpe manglerne og ofrede betydelige beløb derpå,
kunne det ikke besværge den stigende upopularitet, der flittigt
næredes af dagbladskampagner og revy-spotteviser. Passagerantal
let var svindende, og år efter år arbejdedes der med underskud.
I 1892 måtte driften indstilles, og der fulgte nu et interregnum på
5 år, i hvilket Strandvejen var uden sporvejskørsel på strækningen
mellem Hellerup og Klampenborg. Fra Trianglen til »Slukefter«,
som endestationen i Hellerup hed efter et der beliggende gammelt
traktørsted, kørte stadig det københavnske sporvejsselskabs heste-
trukne vogne, der udgik fra Kongens Nytorv. Sporene til Klampen
borg blev imidlertid liggende, og i 1897 etablerede et vognmands
T37