135 / 219
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
og maskingeværer stået skudklare, så mange milliarder meter pig
tråd og telefonledning været trukket og så mange mænd været ud
dannet og parat til at gribe til våben som i fæstningens allersidste
leveår.
Da »hold inde« blæstes over verdenskrigens slagmarker den 1 1 .
1 1 . 19 18 kl. 1 1 , havde Københavns befæstnings historie nået et
kulminationspunkt. Fra bogstaveligt talt samme klokkeslet be
gyndte fæstningens tilintetgørelse. Armeringsarbejderne sløjfedes så
hurtigt, der kunne skaffes arbejdskraft. De sidste rester af sikrings
styrken hjemsendtes i de følgende måneder og var hjemsendt inden
marts’ udgang 1919 . I 1920 vedtoges en lov om, at
landbefæst
ningsanlæggene
skulle nedlægges øjeblikkeligt og ikke vente til
1922. Hermed halveredes fæstningsringen. Samtidig ophævedes
Fæstningsartilleriregimentet. I 1922 nedlagdes næsten alle søbe
fæstningsanlæg i den indre linie, i 1932 yderligere Charlottenlund
Fort og værkerne på Saltholm, i 1937 Tårbæk Fort. De værker,
der ikke nedlagdes ved lov, sank år for år i værdi på grund af
manglende bevillinger til vedligeholdelse, modernisering og uddan
nelse af besætninger - med en enkelt undtagelse: Kongelunds Bat
teri ombyggedes midt i denne periode, hvor alt dansk militært for
svar i øvrigt smuldrede bort, i 1938-39 fra et forældet haubitsværk
til et fort bestykket med kanoner af i hvert fald nogenlunde tids
svarende ydeevne. Så fulgte besættelsen. Efter denne en kort peri
ode med modernisering af værkerne på Københavns søfront, hvor
efter pengemangel har tvunget dem til at stryge kommando et for
et. Det sidste, Middelgrunds Fort, den 1. september 1962.
Vurderingen af Estrup-fæstningen har i de fleste tilfælde været
farvet af politisk anti- eller sympati, mere end af en virkelig nøg
tern bedømmelse. Det er imidlertid helt givet, og hvad her er sam
menfattet, gør ingen hemmelighed ud af det, at fæstningen havde
iøjnefaldende svagheder, og at den kun efter århundredskiftet har
*33