127 / 219
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
værkerne var ikke færdige og måtte indrettes til et improviseret
nærforsvar, mens færdiggørelsen fortsatte i forceret tempo. Om
fattende indkaldelser bragte, som for landbefæstningens vedkom
mende, værkernes besætning på fuld krigsstyrke, og beredskabet
var, med værkernes karakter af grænsefæstninger, meget højt dag
og nat - især nat. Forskellige armeringsarbejder bragtes til ud
førelse, blandt de mere betydelige må nævnes to batterier, »Skov
batterierne«, der anlagdes i det sydvestlige hjørne af Kongelunden
på Amager til støtte for forsvaret mod fjendtlige flådekræfters ind
trængen i Køge bugts nordlige del.
Værkerne i Københavns søfront indgik i de officielle forsvars
planer helt op til det tyske overfald på Danmark i 1940, men blev
ikke gjort kampklare.
Sydfronten
Da Københavns gamle volde i 1867 endte deres tilværelse som
fæstningsanlæg, blev der gjort en undtagelse med Christianshavns-
området, idet Amagersidens volde bestod som de var og forblev
Forsvarets ejendom.
Efter at den nye fæstnings fronter mod vest og nord var af
leveret til Forsvaret, videreførte Christianshavns Vold sin tilværelse
som Københavns sydfront og lukkede således ringen om byen,
sammen med de ovenfor omtalte søbefæstningsanlægs indre linie.
I de oprindelige befæstningsplaner indgik opførelsen af et par
forter på Amager i linien Tommerup-Maglebylille, men også her
havde de politisk-økonomiske forhold spændt ben for planen.
I årene før 1. verdenskrig var der planer og kraftige ønsker om
en enceinte af samme slags som Vestvolden tværs over øen, men
også de forblev på papiret. Først da 1909-loven udbyggede søbe
fæstningen med Dragør Fort og Kongelunds Batteri, kunne der
125