124 / 219
A. N. H V I D T
den søbefæstning, der nåede sin største udstrækning ved i . verdens
krigs slutning, kan ske i een sammenhæng. Såsnart loven var ved
taget i september 1909, gik man i gang med de forlængst færdig-
projekterede anlægs påbegyndelse, det drejede sig om Tårbæk Fort,
Charlottenlund Batteris udbygning, Middelgrunds Forts udbyg
ning, Saltholm Flak Fort, Barakke Batteri (på nordspidsen af
Saltholm), Saltholm Batteri (på Saltholms vestside), Dragør Fort,
Kongelunds Batteri, samt forstærkningsarbejder på Trekroner,
Mellem Fort og Kastrup Batteri. Endvidere opførelsen af Mosede
Batteri i bunden af Køge bugt, et anlæg, som ikke direkte kunne
henføres til Københavns søbefæstning, men som, ligesom Tårbæk
Fort, skulle hindre den altid frygtede landgang i byens umiddelbare
nærhed med påfølgende overrumpling, inden byens forsvar kunne
nå at blive nødtørftigt alarmeret.
I modsætning til Tårbæk Fort, der som før omtalt også kom til
at danne højre fløj i landbefæstningen, lå Mosede Batteri helt
isoleret ud for det farlige landgangssted i Køge bugt, men kom
for øvrigt ved Tunestillingens anlæg i 19 15 -16 til at danne venstre
fløj i denne (se side 130 ).
Som det vil fremgå af kortet side 104-05, kom Københavns sø
befæstning således til at rumme to linier, en indre, groft taget ca.
3 km fra Kongens Nytorv og en ydre, meget groft sagt 7-8 km
fra samme bycenter.
Det er således klart, at det ikke alene blev værkernes forskellig
artede opgaver, alt efter deres placering, der gjorde, at deres kon
struktion og bestykning blev indbyrdes stærkt afvigende, men også
den omstændighed, at de var blevet anlagt, modificerede, moderni
serede og ombestykkede over en periode, der næsten strakte sig
over 200 år. Skulle man i konstruktionsmæssig henseende sammen
fatte hovedtyperne, ville de på selve kysten placerede værker danne
een gruppe, hvor der for hvert enkelt værk havde måttet tages
122