![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0122.jpg)
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2
kussionsdeltagere stemte mod landbefæstningen, men med velvilje
gik ind for søbefæstningen, formåede de dermed indirekte at vinde
politikerne for sidstnævnte anlæg. Det er muligt, at et forlængst
glemt historisk faktum endnu i dette århundrede kan have farvet
sindelaget. Søforterne Trekroner og Prøvesten, der kan føre deres
oprindelse tilbage til 1700-tallets midte, forhindrede faktisk med
deres artilleri i 1807 den britiske flåde i at deltage i bombarde
mentet af København, medens vore stridskræfter til lands intet
formåede mod englændernes belejringsbatterier, der fra landsiden
skød byen moden til overgivelse.
Ved udbygningen af de samme to værker i 1860’erne blev, på
en dansk artilleriofficers initiativ, beton for første gang i fæstnings
bygningens historie anvendt til opførelse af skudsikre rum. Ideen,
som blev kopieret overalt i udlandet efter dansk mønster, udnyt
tedes af os selv bl.a. i 1861-64 i Dybbølstillingen, hvor den på af
gørende måde gav stillingen modstandskraft og bidrog til dens for
bløffende evne til at udholde de 10 ugers belejring i den prøjsiske
ildorkan.
Den indre og den ydre fortrække
I modsætning til vestfrontens forskellige afsnit og nordfrontens
værker, der alle havde en vis indbyrdes ensartethed i konstruktio
nen, som igen har muliggjort en stærkt summarisk beskrivelse af
deres udformning, fandtes der ikke et værk i Københavns søbefæst
ning, hvis grundrids, profil, bestykning eller opgave ikke var speciel
for det pågældende værk. En omtale af de forskellige forter og
batterier kan derfor ikke, inden for denne fremstillings relativt
snævre rammer, gå nævneværdigt i detaljer.
Det vil imidlertid være rimeligt at nævne også de anlæg, der
opførtes efter provisorietiden, således at en kort beskrivelse af hele
121