122 / 219
A. N. H V I D T
adskillige arbejder på det. Nord for Refshaleøen, hvor værket den
dag i dag tydeligt ligger i stort set samme skikkelse, kom Lynetten,
og længere mod syd, ude i vandet på opfyldninger ud for Refs-
haleø, nordligst Mellem Fort, sydligst Prøvestens Fort, hvorefter
linien bøjede ind mod land og sluttede med Strickers Batteri, hvor
Kløvermarken går ud til Sundet.
Samtlige værker var ret primitive, alt artilleri stod under åben
himmel og skød over mere eller mindre svære jordbrystværn. I
1870’erne ofredes der mindre beløb på at forstærke værkernes mod
standsevne mod skibsartilleri, ligesom de i 1880’erne fik elektriske
projektører.
Disse forstærkningsarbejder øgedes yderligere under proviso
rierne, i hvilken periode der opførtes følgende nye værker:
På landsiden nord for København: Charlottenlund Batteri
(senere Fort), syd for byen: Kastrup Batteri (senere Fort) samt på
en sandopfyldning på 7-8 meter vand på Middelgrundens nord
spids: Middelgrunds Fort.
Endvidere opførtes lidt øst for Vestenceintens sydlige fløj Aved
øre Batteri, med hovedskudretning ud over Køge bugt, ligesom
Christiansholmsliniens østre voldlinies højre flanke indrettedes som
kystbatteri: Hvidøre Batteri.
Dette system af værker blev altså det, der kom til at danne
søfronten i Københavns befæstning i årene mellem provisorierne
og verdenskrig nr. 1, indtil forsvarslovene af 1909 medførte en
kraftig udbygning af denne front. Atter var her tale om en for
stærkning af bestående værker samt om opførelsen af adskillige ny.
Denne relativt blide vind, der rent politisk blæste hen over sø
befæstningen i modsætning til landbefæstningen, kan vel henføres
til, at anlæggene mod søsiden, af letforklarlige grunde, havde de
maritime autoriteters fulde bevågenhed, og da det under striden
om Københavns befæstning gang på gang skete, at Marinens dis
120