![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0127.jpg)
114
en times tid hver, bliver der ofte for knap tid til en
forhandling. Enkelte emner egner sig heller ikke til at
behandles på et sådant møde, da de kræver grundigere
undersøgelser. Men den slags fællesmøder giver dog et
bidrag til at lære at kende de forskellige anskuelser og
at bringe mennesker til bedre end før at forstå hver
andre og respektere hverandres forskellige standpunk
ter og synsmåder.
Stein var ved at blive opslidt på Vesterbro, og så
nødigt end en sådan kraft skulde tages bort fra Kø
benhavn, anså man det dog for rettest at bevare ham
for en mere omfattende virksomhed i kirkens tjeneste,
medens han endnu havde kraft nok dertil. Så blev han
i 1889 sat på Fyens bispestol. Men allerede med ud
gangen af 1886 havde han nedlagt sin formandspost
i indre Mission. Da vi skulde vælge en formand i hans
sted, kom valget til at stå imellem
Schousboe
og mig.
Vi to tog så hinanden under armen og gik en tur igen
nem Farimagsgade, medens de andre rådslog. Da vi
kom tilbage, havde man valgt mig, dels fordi Schous
boe var fuldt optaget af arbejdet for de unge mænd,
dels fordi man mente, at jeg, der havde været med fra
begyndelsen, var et naturligt bindeled imellem os og
landmissionen. Da Stein fratrådte, skrev han i besty
relses-protokollen: »Hermed nedlægger jeg stillingen
som formand for K. F. I. M. i København. Det sker
med tak til Gud for den nåde, som har hvilet o vel
gerningen, og med tak til mennesker for tillid og tro
fast bistand. Herren velsigne
Volf
og alle dem, som i
tidernes løb skal lede denne Guds riges sag!« Det var
også i tillid til Guds nåde, jeg tog denne byrde på
mine skuldre; thi det så for mine øjne ud som en
næsten umulig opgave, da arbejdet i mit eget sogn gav
mig mere end nok at bestille. Ingen ved, med hvil-