EnGammelPræstsLivserindringer

118

»anden textrække«. En fast textrække er en stor fordel;

ellers er det som i den reformerte kirke for tilfældigt,

hvad der bliver prædiket over; 3 eller 4 textrækker er

vel meget, men to at skifte med er velgørende, vel at

mærke, når de passer så fortræffeligt sammen som

vore to. Vi skylder en stor tak til de mænd, som ud

arbejdede den anden textrække. Det var

Paludcin-

Miiller, Rothe,

biskop

Clausen

og P.

Madsen.

I Køben

havns præstekonvent var meningerne delte om sagen,

men jeg tror,

Frimodt

ramte hovedet på sømmet, da

han sagde: »Jeg synes, at dersom vi kan få lidt mere

af Guds velsignede ord at prædike over, skulde vi tage

imod det med tak.« Nogle år efter blev der gjort den

indvending, at nogle af texterne var for lange. Roskilde

konvent nedsatte da et udvalg for at undersøge dette,

hvori bl. a.

Paulli

og jeg var. I regelen er det lettest at

forkorte en episteltext. Men man enedes dog om en

kelte forkortelser, som approberedes i 1898.

Tiden krævede mere og mere en revision af Ny

Testamente. Da ingen syntes at røre ved den sag, ind

sendte jeg et forslag derom til bibelselskabet, som op

tog det med stor velvilje og overdrog mig det hverv

at samle en revisionskomite. Denne blev nedsat i maj

1885. Der var

C. Rothe, P. Madsen, H.

Sthyr

og pro

fessor

Ussing.

Jeg havde henvendt mig til

Skat

Rørdam

i stedet for Rothe, der dengang var 74 år; men

biskop

Fog,

som kendte menneskenes børn, sagde: »Vi

må have Rothe med, ellers bliver de aldrig færdige!«

S. Rørdam havde fuld sympati for sagen, men ønskede

iøvrigt ikke at være med, da han foretrak at give en

selvstændig ny oversættelse. Dette dygtige arbejde,

som blev hans livs hovedværk, fik imidlertid betydning

ikke alene ved den udbredelse, det fik, men også som

hjælp for revisionskomiteen. Denne komite bad sig