![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0132.jpg)
119
dog efter nogen tids arbejde fritaget for sit hverv på
grund af forskellige opståede vanskeligheder. Det blev
så overdraget to mænd, lic.
A. S. Poulsen
og professor
J. L. Ussing,
at fortsætte; 2den udgave af deres prøve
oversættelse kom i 1897. Så havde vi håbet på en auto
riseret udgave, men endnu trækker denne sag i lang
drag til stor ulempe for alle.*) — Lang tid tog også
salmebogssagen, men omsider vandt den dog frem til
sejr. Det var gode fremskridt, der skete med »Roskilde
konvents salmebog« og lillæget til denne. Dette sidste fik
vi dog ikke indført i København. Konventet ønskede
det; men da Rothe meddelte biskop
Mortensen
vort
ønske, blev denne så vred, at Rothe sagde, at han
skulde nok vogte sig for at komme igen. Så tog
Fr.
Nielsen
og pastor J.
Holck
fat; de fik C.
J. Brandt,
Skat Rørdam, G. Schepelern, V. Schousboe
og mig med.
Vi udarbejdede vort »forslag«: »Salmebog for kirke og
hjem«, 1885. Efter at have indhentet råd og betænk
ninger, navnlig fra
Chr. Richardt
og
Jakob Paulli,
og
taget hensyn også til anmeldelser og kritiker, udsendte
vi 2den udg. 1888. Vi fik den dog ikke autoriseret, men
efter kirkerådets forslag fik vi 1890 et nyt tillæg med
dels ny, dels ændrede salmer. Det var dog et frem
skridt. Men man var ikke helt tilfredsstillet dermed.
Der fandtes omtrent 50 tillæg, som viste, at der var
en trang til stede; men nu at forøge antallet af tillæg,
var at gå den modsatte vej af den, man ønskede. Sal
mebogen vilde desuden derved blive altfor stor, og det
var upraktisk med tre registre. Der var også mange
salmer, som ingen mere brugte, og en hel del, som vi
havde ændret, fordi de tidligere var mere eller mindre
forvanskede, og der var ingen grund til at have dem
*) Først ved kgl. res. af 25. juni 1907 autoriseredes en revi- ■
deret oversættelse af Ny Testamente.
Udg.