stort, stemningsfuldt møde for ham i Linnésgade. Se
nere blev jo Børresen indført i missionskrese på lan
det, hvor navnlig pastor L.
Hertel
tog sig varmt af
ham, og der dannedes en særskilt forening for Santal-
missionen. Også
Vilh. Beck
knæsatte denne mission,
der således blev et skønt bindeled imellem missionerne
her hjemme, ja også i Norge.
Fra 1873—1889 var pastor
A. V. Holm
det danske
missionsselskabs formand, hvortil han med sin milde,
ireniske ånd egnede sig fortrinligt. Men den mand, som
i dette tidsrum næst efter dr. Kalkar har gjort sig be
kendt i de videste krese også uden for Danmark, er
vel provst J.
Vahl.
Han besad et stort samlertalent og
en uopslidelig arbejdskraft. Hans missionslexikon og
atlas er monumentale værker. Ved siden af dette flit
tige missionsarbejde virkede han i stor stil for udde
ling af traktater, for diakoni og alt andet kirkeligt
arbejde. Hvor han blev sat, har hans arbejde blivende
spor. — Dr. Kalkar bar ved sin jødiske herkomst
Israelsmissionen i sit hjerte. Han støttede den kres af
kvinder i København, som begyndte at virke for denne
mission, og lagde derved grunden til den danske Is-
raelsmission. Det var dog de tre kvinder: Fru
Hansen,
etatsrådinde
Amsinck
og fru
Feddersen,
som fik dan
net dennes bestyrelse. Ved et møde derom på Kri-
stiansborg af en større kres af Israels venner anmo
dede man mig om at forelægge sagen. Vi bad professor
Fr. Buhi
om at være formand, men da han var stærkt
optaget, overtog slotspræst, lic.
A. S. Poulsen
dette
hverv i 1890. Også pastor P.
Krag
og kontorchef
Rjthe
sluttede sig til os. Vi enedes om at støtte den dygtige
pastor
Th. Zøcklers
mission i Stanislau i Galizien og
Institutum Judaicum i Leipzig og ellers at optage det
arbejde, Herren vilde føre os ind i. I Galizien lever