109 / 379
105
dette Hjem, og dette har selvfølgelig ikke undladt at
sætte sig Spor i vor Litteratur.
Johan Ludvig Heiberg
har skrevet sine saakaldte
»Børnevaudeviller«, som er en Art Forløbere for de
virkelige, til sine unge Slægtninges Fornøjelse her i
en kort Ferie fra sit trælsomme Arbejde i Kiel. Han
sukker i sit »Farvel til de Smaa«:
Kære Børn, jeg, som saa tidt
Eders Selskab søgte,
naar i H aven glad og frit
jeg med Eder spøgte,
ak, jeg skilles snart fra Jer,
maa til Kiel desværre!
O, hvor gerne blev jeg her,
Ja, det ved Vorherre!
Og han mindes glade Timer:
K an I huske vor Tagfat
tit i Aftnens Skygger?
Morten selv, den ædle K at
jo vort Selskab smykker:
Snart med os omkring han for,
snart paa Bænkens Sæde
snurred han ved Venskabs Ord
ved vor stille Glæde.
Ofte jeg i Eders Kreds
Eventyr fortalte;
Morten lytted veltilfreds,
Skræk hos Jer sig malte.
Nattens Maane trøstelig
gennem Frugttræer lyste;
tæt I klynged Jer til mig
og ej længer gyste.
Jeg, som tidt blandt Eder stod
selv til Barn forynget,
som mig villig føre lod
af jer Arm omslynget,
jeg mig viste dog som Mand,
naar det gjaldt at sprænge
for Veninde, Ven og Land
Gadens voksne Drenge.