104 / 379
100
Den gamle Rede var for trang, Sønnen satte Bo
i deres Gaard i den anden Ende af Gaden ved Snurre
bro lige over Vandet; den ligger der endnu og har
en ejendommelig Historie. Firmaet havde købt Appel-
byes Plads og her indrettet Skibsbyggeri og en muret
Reberbane. Til Ejendommen hørte to Haver, »Plads
haven« og »Spidshaven«, og lige overfor laa »det gamle
Laboratorium«.
Et ejendommeligt, ret storstilet Familieliv har ud
foldet sig her. Da
du Puy
er forvist her fra Danmark,
mindes han endnu paa sin Rejse over Liineburg Hede
i et Brev til Datteren den hyggelige Dagligstue med
den store sorte Sofa, der eksisterer den Dag i Dag.
I spøgefulde Udtryk mindes han, hvorledes han der
blev forkælet med sine Livretter: »Je pense souvent,
tu serais bien mieux à Christianshavn, sur le grand
sofa noir, à fumer une Zigare avec Busse, en attendant
que le petit plat de champignons s’apprête . . . . « ,
skriver han.
Om en vigtig Episode fra dette Hjems Tid for
tæller
Carl Bernhard:
»Vi havde naaet Aaret 1807, og jeg var nu henved
9 Aar gammel. Min Fader var denne Sommer ofte
flere Dage fraværende; jeg vidste nok, at han da var
paa Kronborg, hvor der blev stillet Kanoner op paa
Voldene. Min Moder var ofte meget bedrøvet, og naar
vor Lærer, Hr.
Mathiesen,
en højst elskværdig Theo-
log, som i flere Aar havde undervist os, kom ud til os
om Formiddagen, havde han og min Moder lange Sam
taler, som ikke lod til at opmuntre hende. Jeg vidste
ikke, at man frygtede for Krig, at min Bedstefader
havde faaet Breve fra England, hvori man berettede
ham, at de engelske Sørustninger gjaldt den danske
Flaade, at han havde anset sig for forpligtet til at
gaa til Udenrigsministeren, Grev
Bernstorff
— ikke
nogen af de berømte Grever af dette Navn, men en
Søn af den ene; at han havde vist Excellencen Brevene,
men at denne Statsmand havde sagt, at der ikke var