249 / 379
245
Teknisk Skole er en underlig Nabo til Frk.
Zalile;
det stille og det larmende mødes her. Gaar man en
Aften ved Titiden forbi og ser alt det løsslupne Liv,
som Haandværkets Læredrenge skaber her, naar de
faar fri fra deres i Almindelighed ret tvungne Op
hold inde paa Skolens Bænke, lugter man deres
nys antændte Cigaretter, og hører man deres ret
djærve Ord, saa føler man en besynderlig Medliden
hed med, at de har været spærret inde saa længe; de
kunde maaske haft bedre af at tumle sig i det frie.
Men tænker man sig en Smule om, indser man, at
den altid har Ret, som gaar imod, som tænker læn
gere frem end fra i Dag til i Morgen. Er man da saa
heldig, at man faar Lejlighed til en skønne Dag at
se Resultaterne af det, der er arbejdet for derinde,
studser man over, at dette har været muligt. Der er
imellem det, der udstilles, hele smaa Kunstværker,
som der kunde være Plads for paa selve Charlotten-
borg, og man glæder sig over, at det virkelig er muligt,
at sligt kan skabes, og at vore unge Haandværkere
kan drive det saa vidt, at Foreningen af Kunst og
Haandværk kan gøre vore unge bærende Kræfter til
de bedste i Europa. Man ser samtidig det glædelige
Resultat, at der, da der var ved at gaa »Akademi« i
vor tekniske Skole, herhjemme blandt selve Haand-
værkerstanden var Kræfter og Energi nok til, at den
frie Skole for dansk Kunst-LIaandværk, der giver Per
sonligheden dens Ret over forAkademiet, takket være
Maler
Maller Jensen,
baade kan eksistere og trives.