252 / 379
248
deres Hustruer og Børn hjælpeløse maa se paa Ræds-
lerne.
Saa rejser sig ganske naturligt Kravet i Menne
skenes Hjerter om, at der skal gøres noget fra den Stats
Side, for hvis Skyld de lider og maaske dør, for at
lindre Smerterne; derfor faar vi i 1659 baade et Sø-
og et Landkvæsthus, hvor man efter fattig Evne yder
fornøden Hjælp.
Det er imidlertid forfærdeligt at tænke sig, at en
By af Københavns Størrelse faar sit første egentlige
Hospital, Det kongelige Frederiks Hospital i Bred
gade, hvortil der senere føjes Fødselsstiftelse og chi-
rurgisk Akademi, saa sent som i 1757. Det er indtil
1769 Byens eneste Hospital, som endda er ret fornemt,
dyrt og eksklusivt, og det bredere og lavere Lag
af Befolkningen henvises derpaa til det i nævnte Aar
indrettede Almindeligt Hospital.
Der skulde en alvorlig Forskrækkelse til for at
ruske Byens Myndigheder op af deres mærkværdige
Kortsyn og Ligegladhed. Det skete først i vore egne
Fædres Tid, da Koleraen skræmmede dem op og med
brutal Kraft ruskede de ansvarsløse vaagne.
Frederiks Hospital var da det bedst indrettede,
og det var sat i Stand efter Mønstre fra det attende
Aarhundredes Berliner-, Westminster- og Stockhol-
mer-LIospitaler, der da var forældede, og det var des
uden et Rigshospital, ikke Byens; Endelig besluttede
da Byens vise Fædre sig i 1854 til at nedsætte et Ud
valg, en Kommission, til at overveje Muligheden af
en hurtig Tilvejebringelse af et Kommunehospital.
Det gik, som det gamle Ord siger, at naar Fanden
helst ikke vil have en god Sag fremmet, nedsætter han
en Kommission, saa at Sagen kan trækkes i Langdrag.
Saaledes gik det ogsaa her. Først paa sjette Aar der
efter var de kloge Hoveder færdige, og den 1. Sep
tember 1860 kunde man hejse Kransen til Rejsegilde
paa det prægtige
Kommunehospital,
der kom til at
knejse paa Nørrebros Glacis.