DetGamleKøbenhavn

250

og sjæleraa Byggespekulanters og Kalkpudseres Hæn

der. Al Ære være dog

Martin Borchs

stilfulde An-

dreaskirke.

Det var i Grunden underligt, at Kommunehospi

talet i lange Aar for den almindelige borgerlige Be

vidsthed stod som noget, der var at betragte som

mindre fint end Det kongelige Frederiks Hospital;

ligesom man ved Begravelser skelnede mellem mere

eller mindre fine Lig og Kirkegaarde, ansaa man Pa

tienter, der laa paa Kommunehospitalet, for mindre

fine end Bredgade-Hospitalets; vel sagtens fordi Kom

munehospitalet var en Afløser af Almindeligt Hos

pital, der jo mere ydede Fattigfolk Ly og Hjælp.

Og med stor Uret overførte man denne Klassifi

cering ogsaa paa Lægerne. Overlægerne her regnedes

for ringere end Frederiks Hospitals; der er indenfor

Kommunehospitalets smukke Mure udrettet et saa

stort og glimrende Barmhjertighedsarbejde som vel

tænkeligt, og det har ført dets Bæreres Navne ud over

Landets Grænser til Verdensberømmelse.

Blandt Kirurgerne straaler mange og store Navne,

ikke just den første Overlæges,

Carl David Withusens,

der ansattes ved Hospitalet ved dets Aabning i 1863.

Han var vel en dygtig Kirurg, der havde besejret

selve

H. M. Saxtorph

i Konkurrencen om et Lektorat

i Kirurgi allerede i 1854; men han var i 1863

en syg Mand, og da han i 1867 foretog en meget van

skelig Operation, ramtes han under Arbejdet af et

apoplektisk Tilfælde, der medførte en kronisk Hjerne

lidelse, som tvang ham til at tage sin Afsked i 1868;

han praktiserede vel endnu nogle Aar, men døde

1874, kun 52 Aar gammel. Hans Skæbne viser,

at han arbejdede med stor Opofrelse og beundrings

værdig Tilsidesættelse af Hensynet til sit eget Vel. I

hans Nekrolog siger Medicinalhistorikeren

Jul. Pe

tersen

om ham, at han vel var noget tung og langsom,

men han dyrkede sin Specialvidenskab med Trofast

hed og Alvor, og hvad han manglede fra Naturens

Haand, erstattede han ved sin Grundighed, Omhygge