249
Det er den udmærkede Arkitekt
H. Chr. Hansen,
vi skylder denne skønne Bygning, hvis mægtige,
men lette Façade virker som en Fjer i Hatten paa sin
Bydel, og hvis smukt irrede Kobberkuppel, efter at
Kirken i Rigensgade brændte, er den eneste, der
straaler i saa herlig en Patina.
Denne Kuppel og denne Bygning viser bedre end
meget andet, at man med faa Midler —- kunstnerisk
som økonomisk set — kan skabe det skønne og prak
tiske, at man med andre Ord bygger lige saa billigt
kønt som grimt. Hvorfor er der da saa meget af det
nye, der er saa fornærmelig grimt?
Hvad vi ikke ser i det ydre men véd af sagkyn
diges Dom, er, at det indre, der er skabt efter det
dengang saa anerkendte Længdekorridorsystem, er
bygget af en usædvanlig fremadskuende Aand, og
man undrer sig over, at hele den store Hovedbygning
med de 844 Senge kun har kostet 2,753,000 Kr., Mon
teringen 263,056 Kr.
At Byens Vækst senere har krævet Tilbygninger
og Udvidelser, siger sig selv; men mere end sørgeligt
er det, som man har handlet med Hospitalets Om
givelser. Billeder fra Treserne —- Hospitalet blev taget
i Brug i 1863 — viser, under hvor landligt skønne
Forhold det var tænkt og i Begyndelsen kom til at
virke mellem Sortedamssøen og senere Botanisk Have
og med grønne Træer omkring sig, medens den landsby
agtig skønne »Kandidatgang« snoede sig idyllisk ind
imod Volden. Kandidatgangen hed saaledes, fordi de
medicinske Kandidater, der gjorde Tjeneste paa Kom
munehospitalet, altid skød Genvej ind til Byen ad den.
Meget dygtigt og godt er der udrettet indenfor
Kommunehospitalets Mure; store Lægenavne er knyt
tede til Gerningen derinde, hvor der er lidt og stridt,
kæmpet, sejret eller tabt; dobbelt sørgeligt er det
derfor, at den Plet, der omgiver dette Barmhjertig
hedens Hjem, ikke til evige Tider har været fredlyst,
men tværtimod har været et letvundet Bytte i brutale