GamleKongensKjøbenhavn

170

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

sno sig fra Sagen ved at mene, at Direktionen maatte tage en

Beslutning derom. Herimod protesterede Overskou paa det

bestemteste, han forlangte kun den Bet, der tilkom ham lige

saavel som enhver anden Forfatter, og endelig gav Holstein

efter, dog med det Tillæg, at han haabede, at Overskou vilde

bruge den med Diskretion, hvad dei; fremkaldte et meget

skarpt Svar fra Overskous Side.

Men den x\gtelse i Samfundet, som Theaterpersonalet efter-

haanden opnaaede, havde ogsaa for en Del sin Grund deri, at

det talte Medlemmer, der ikke blot udmærkede sig ved Aands-

dannelse og dertil hørende personlige Egenskaber, men ogsaa

stod meget højt, maaske endog for fleres Vedkommende hid

til uopnaaede som udøvende Kunstnere og Kunstnerinder.

Vort Theaters Hovedfag, det reciterende Skuespil, havde saa

vel i Tragedien som i Skue- og Lystspillet en Stab, hvis Lige

kun faa Theatre i Verden, maaske med Undtagelse af

Thédtrc

frangais

og Wiener Burgtheater, havde at opvise, Navne, der

høre til de uforgængelige i vort Theaters Historie. Enkelte

af disse ere vel endnu i frisk Minde hos den nuværende

Slægt, i all Fald hos de ældre, men de andre leve egenlig kun

endnu i Traditionen, og hvor levende denne end kan være,

er den dog lidet i Stand til at gjenkalde eller fremstille den

enkeltes aandelige eller kunstneriske Individualitet, det ejen

dommelig personlige. Dette skal heller ikke blive forsøgt i

det efterfølgende. Hvad jeg vil meddele er nogenlunde det

Indtryk, jeg modtog ved i min Ungdom at se dem spille, et

Indtryk, som jeg forøvrigt har fundet stadfæstet ved sam

tidiges Domme. Dertil skal knyttes saadanne Træk, der ere

skikkede til at give en Idé om deres Personlighed. Jeg sigter

ikke videre end til at gjenoplive Mindet

0111

Kunstnere, hvis

Virken, hvor meget den end er knyttet til Øjeblikket, dog har

udøvet en stor Indflydelse paa Nutidens kunstneriske Ret

ning og tillige har været af en ikke ringe Betydning i kultur

historisk Henseende, idet man næppe med Urette gjør Skue

pladsen og dens Tilstand til en Maalestok for det vedkommende

Lands Kunstdannelse, Smag og Oplysning. For at undgaa for

stor Vidtløftighed skal denne Omtale kun vedrøre Kunst

nere, der hyppigst nævnes som vort Theaters ypperste i dets

mest glimrende Periode og som hørende til dem, der have

skabt og støttet den Kunstskole, som endnu til Held for den

nationale Skueplads er bevaret af deres talentfuldeste Efter

følgere, Disse Kunstnere ere Ryge, F ry d e n d a h l, L i n d

green og K a r l W i

s1ø v.