GamleKongensKjøbenhavn

174

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

Skælmeri, lige godt Opblæsthed og Forknythed, men ogsaa

Højhed, Strenghed og Kraft. I hele hans Holdning udtrykte

sig Rollens Hovedkarakter, men ogsaa de fineste Nuancér

gjengaves af hans levende Minespil, udtalte sig i lians Be

vægelser og Stillinger. Herved understøttedes han af en fyldig

og klangfuld Stemme, som han forstod at dæmpe eller for

dreje, naar Rollen krævede det. Han havde en Evne som ingen

til at faa Folk til at le, uden at han i nogen Maade chargerede.

Hans stummeSpil var som oftest af en uimodstaaelig Virkning.

Frydendahl.

Jeg mincies saaledes den overordentlige Munterhed, 1

.111

vakte

ved den Forbavselse, der viste sig i hans Miner, da han som

den gamle Bonus i „Munterheds Triumf1 opdager den lille

Dreng sovende i en Lænestol. Hvilket Galleri af komiske Fi

gurer og træffende Karakterer har han ikke skabt: Grøndal

i „Ungdom og Galskab", Brause i „Sovedrikken", Sir Peter

Teazle i „Bagtalelsens Skole", Jacob von Thybo, Menschen-

skræk, Baron Montefiascone i „Cendrillon", Bartholo saavcl

i Lystspillet „Barberen i Sevilla" som i Operaen, Vinter i

„Eventyr i Rosenborg Have", Orgon i „Tartuffe", Heardcastle

i „Fejltagelserne", Mathias Knap i „Flyttedagen", Burman i

„De Uadskillelige" og mange andre. Flere af hans komiske