Previous Page  252 / 323 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 252 / 323 Next Page
Page Background

238

SKIBSMATERIELLET 1814—48

Kommissionen mente, at det ikke maatte klassificeres højere end et stort 74

Kanonskib, saavel fordi det i Hoveddimensioner og Drægtighed ikke oversteg

de Skibe af denne Kaliber, Flaaden hidtil havde haft, som fordi det ikke førte

24 i? Kanoner paa øverste Batteri, som Fortidens 80-Kanonskibe; og videre

fordi Englænderne for mere end 20 Aar siden havde indført at armere deres

74 Kanonskibe, saavel store som smaa, med mere end 80 Stkr,, hvilket lige­

ledes var Brug i Frankrig og af Amerikanerne senere antaget.

Kollegiet var enigt med Kommissionen i dette Spørgsmaal, hvilket ogsaa

fik Kongens Approbation.

Inden Skibet var færdigbygget, blev Dæksarmeringen ændret til 18

E

L/13

Kanoner.

Rejsningen

var den samme som Fregatternes, dog havdes ikke Skyskra­

bere og Boven-Bram-Læsejl. Ved Konstruktionen havde Fabrikmesteren fulgt

det engelske Princip at bringe Sejlarealet saa langt ned som muligt og derved

erholde en lav Rejsning. Trods Skibets noget større Dimensioner bestræbte

Fabrikmesteren sig for at tilvejebringe den størst mulige Lighed med Rejsnin­

gerne til Orlogsskibene efter

D anm arks

Tegning, hvilket opnaaedes saaledes, at

disse kunde bruge Undermaster med det ny Skib ved blot at afkorte Under­

enderne af dettes Master.

For Mærsenes Vedkommende fulgtes et i England indført Princip, at

udfærdige dem i to Dele; men det fandtes ikke tilfredsstillende, hvorfor de

paafølgende Linieskibes Mærs dannedes i et Stykke.

Apteringen vil fremgaa af hosstaaende Tegninger.

Skibet fik Navnet

Dronning Maria.

Af ganske eens Konstruktion som

Dronning Maria

byggedes de tre føl­

gende Linieskibe:

W aldem ar

,

Frederik VI

og

Skjold.

Da Linieskibet

Waldemar

skulde sættes i Bygning, var Spørgsmaalet atter fremme, om Skibet skulde

have Kahyt paa øverste Dæk, hvilket blev indstillet til Kongens Afgørelse,

som gik ud paa, at Skibet kun skulde have een Kahyt, da det derved fik større

Artilleristyrke (kgl. Resol. 8/i 1826).

Linieskibet

Skjold

fik en fra de andre noget afvigende Aptering, som i

1839 indførtes paa

Waldemar

og

Frederik V I

(T. f. S. 1840, S. 120).

Den 26, April 1833 fik Fabrikmesteren Ordre til at konstruere det næste

Linieskib af samme Størrelse som

Dronning M aria

, men med Tilladelse til at

foretage saadanne mindre Forandringer i Dimensionerne, som Erfaringerne fra

Besejlingen af sidstnævnte Skib vilde give, dog under Hensyntagen til den

størst mulige Økonomi ved Bygningen.

Ved Besejlingen af

Dronning Maria

i 1834 viste det sig, at Luvholdningen