325 / 660
314
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
lidt ved hans B o rtg an g ; men større end dette øieblikkelige
Savn var dog vistnok Tabet a f det Exempel paa en selvstændig
og indtil det Yderste samvittighedsfuld Kunst, som en længere
fortsat Virksomhed vilde have g ive t den yngre Slægt ved at
sætte Maalet høit og fastholde den kunstneriske Ford ring strengt.
Over trehundrede nye R o ller udførte N. P . N ie ls e n
(S. 1 5 0 —54) i de fireogtyve Aar, som udgjøre den her beskrevne
Periode. I dette Tal er unegtelig saa A lt medtaget, Gert Bund t
mager i „Kandestøberen“ ikke mindre end Marquis Posa, første
Bo rger i „G jenboerne“ ligesaavel som Olaf den Hellige; men
det behøver ikke at reduceres synderlig stærkt, for at det, der
bliver til Rest, skal betegne en ualmindelig Sam ling a f store og
betydelige Ydelser i de forskjellige Retninger, hvori Skuepladsen
tog Nytte a f hans eminente Talent. V ed sin Indtrædelse i
Tidsrummet stod han som den trediveaarige Mand i sin A lders
fulde, friske K ra ft, udrustet med en fysisk Spændstighed, der
gjorde ham enhver Anstrengelse let, og opfyldt a f Begeistringens
Iv e r for sin Kunst, ikk e mindst fordi den førte ham fra den
ene til den anden a f de Triumfer, hvis Sødme han fornam
stærkere end de fleste a f sine Fæ ller. De unge og de mand
domsmodne E lskeres, de blussende Heltes og de freidige Føreres
I ag vedb lev endnu længe at være hans egentlige Domaine, og
ikke alene kunde Ingen gjøre ham Rangen stridig her, men
man havde overhovedet aldrig før seet en saa lykk e lig Samling
a f E vn e r til saadan Frem stilling forenet hos een Person : den
k raftige Skikkelse, det livfulde B lik og det beundringsværdige
Taleorgan, hvortil endnu kom den sjeldneste a f alle Gaverne:
et naturligt, fuldt ud troværdigt Ud tryk for den aabne Naivetet,
der er et Særkjende for saamange a f de oehlenschlagerske Unger-
svende. Nye Roller, der vare beregnede paa disse Egen skaber
hos Nielsen eller tilfaldt ham som hans ubestridte E ie, vare
W illiam Shakspeare og K ong Sigurd i Bo ye s Skuespil, E ig il i
„S tæ rkodder“ , Harald Haarderaade i „Væringerne“ , Bassanio i
„K jøbmanden i V en ed ig “ , Romeo, Carl Moor, Prinsen a f Hom-
burg i „S lage t ved F eh rbellin “ , Germanicus i „T iberius“ , Torden
skjold i Oehlenschlågers Drama, Egmont i Goethes Tragedie,
Aristófanes i „Só crates“ , Niels Bu gg e i „Valdemar A tte rd ag “ ,