67 / 148
S p o r , L e d n i n g e r o g S t r ø m f o r s y n i n g
Spor
Spornettet
i
Udvikling
D
en samlede Længde af Københavns Kom
munes Sporstrækninger beliggende i offentlig
eller privat Gade androg ved Overtagelsen i 1 9 11
102,3 km Spor, heraf 1,5 km for en Hestespor
vognslinie (jfr. Oversigt IV Side 46), Resten
100,8 km for de elektrisk drevne Linier. A/S
Frederiksberg Sporveje raadede samtidig over
22,7 km Spor for elektriske Linier, hvoraf dog ca.
2,4 km Spor var fælles for de to Virksomheder.
Levetiden for de dengang anvendte Skinner
svingede mellem 16 og 20 Aar, men med den
voksende Driftsintensitet blev den efterhaanden
kortere og kortere og faldt saaledes ved de stær
kest trafikerede dobbeltsporede Strækninger helt
ned til ca. 10 Aar. Efter 25 Aars Forløb er der
for praktisk talt alle i 1 91 1 overtagne Driftsspor
udvekslet, enkelte Strækninger endda 2 Gange.
Udvekslingen af Sporene er ofte foretaget i
Forbindelse med Omprofilering af Gaderne, hyp
pigt i Forbindelse med Ændring af Gadebefæ
stelsen til Asfalt; enkeltsporede Strækninger er
ombyggede til dobbeltsporede, sværere Skinne
profiler er indført, og samtidig er der ved Frem
stillingen af Fundamenter for Sporet, Skinnestød,
Skifter og Krydsninger sket gennemgribende For
bedringer. A f disse og flere andre Grunde er
Sporets Levetid paa de stærkest trafikerede lige
Strækninger forøget til ca. 15 Aar, og Spor
anlæggene er i 1936 mere tjenlige til deres Hen
sigt end de tilsvarende Anlæg i 1 91 1 .
De betydelige Nyanlæg, der er foretaget i
Aarenes Løb, har pr. 3 1. Juli 1936 bragt den
samlede Sporlængde op til 200,6 km for Køben
havn og Frederiksberg tilsammen, altsaa en Ud
videlse paa ca. 64
%
af det totale Net i 1 91 1 .
Denne Udvikling er anskueliggjort ved den paa
Fig. 59 viste Sporplan, hvor de enkelte Udvidel
ser er indtegnet og Datoen angivet for Driftens
Aabning paa de respektive Strækninger. Naar der
ses bort fra de enkelte større Udvidelser i 1914/
*5
°S
1
9
2
4/25
har Udviklingen været ret jævn,
skønt Perioden omfatter 4 Krigsaar. Radiallinier
ne er forlænget, Tværlinierne er blevet udbygget,
og af større Arbejder kan nævnes den i 1917
paabegyndte Regulering af Sporanlæggene paa
det gamle Banegaardsterræn og de hertil knyt
tede Anlæg i Omraadet Nørreport — Gasværks
vej, Farimagsgade — Langebro, samt den gen
nemgribende Omlægning af Sporene paa Raad-
huspladsen i 1931 (Fig. 60, 61, 62, 63).
Sporvejsdriften i Frederiksberg Alle, Vodroffs-
vej, Niels Ebbesensvej, Griffenfeldtsgade m. m.
samt i Nyelands- og Mariendalsvej er ophørt.
Ved Overtagelsen af A/S Frederiksberg Spor
vejes Anlæg i 1919 forøgedes det københavnske
Net med ialt 33,3 km Spor, hvoraf dog 1 1, 4 km
i Forvejen var Fællesstrækninger.
Sporets Beliggenhed i Gaderne
Den i København anvendte Sporvidde, A f
standen mellem Skinnerne i samme Spor, er den
saakaldte normale —
J435
mm; Sporafstanden,
Afstanden mellem Sporenes Midtlinier, var ind
til 1925 2,50 m, men er siden af Hensyn til de
nye Vogntyper forøget til 2,65 m, og paa Stræk
ninger, der muligvis engang i Fremtiden skal
befares af Forstadsbaner, endda til 3,25 m.
Mindste Kurveradius er 16,5 m for Inderskin-
nens Kørekant, og for at faa en rolig Kørsel i
Indløbet, indledes alle skarpe Kurver med en
Overgangskurve sammensat af kortere Cirkel
buer med større Radier end Hovedkurven paa
saadan Maade, at Overgangskurverne omtrent
dækker det, der i Matematiken kaldes en 3die
Grads Parabel med R = ac i Indløbet. Ved
Dobbeltspor konstrueres Kurverne endvidere saa
ledes, at der i ugunstigste Tilfælde bliver mindst
200 mm Lysning mellem to hinanden pas
serende Sporvogne. Foruden disse Størrelser og
Krav, der alle er bestemmende for Sporvejens
plane Figur, maa ved Projektering mange andre
63