KøbenhavnsSporveje

Fig. 60. S p orarbejder paa A kseltorv i Forbindelse med Raadhus-

pladsens Om lægning 1931

Forhold tages i Betragtning, f. Eks. maa ingen

Stigning være større end, at et Sporvognstog selv

i daarligt Føre kan sætte i Gang paa den.

Medens der i de første Aartier med elektrisk

Sporvejsdrift hyppigt og navnlig paa Yderstræk

ninger anvendtes Enkeltspor med Viger, og der

ofte herskede Uenighed mellem de forskellige

interesserede Parter om dettes bedste Beliggen

hed i Kørebanen, om det skulde anbringes en

sidigt langs det ene Fortov uanset Kørebanens

Bredde, eller om det saa vidt muligt skulde an

bringes i dennes Midte, anvendes der nu for det

meste

Dobbeltspor,

og Erfaringen har vist, at

dette, hvis Kørebanen er bred nok, d. v. s. mindst

i o m, bør lægges

i M idten

med Plads til hol

dende Vogne paa begge Sider. Ved ensidig Be

liggenhed skaber man 4 Færdselsbaner Side om

Side i Stedet for 2, hvilket i stærkt trafikerede

Fig. 62.

S porarbejder paa R aadhuspladsen ved Om lægningen 1931

Fig. 61. Sporarbejder i V esterbrogade i Forbindelse m ed Itaadhus-

pladsen s Om lægning 1931

Gader vil fremkalde flere Ulemper, og i Gade

strækninger med Træer hænder det ofte om

Efteraaret, at Løvet lægger sig paa Skinnerne

og virker smørende paa disse, naar det knuses af

Hjulene, saaledes at Kørslen maa foregaa med

Forsigtighed. Derimod sikrer Sporenes ensidige

Anbringelse forholdsvis gode Ind- og Udstig

ningsforhold umiddelbart ved eller i Nærheden

af Fortovet, men denne Fordel kan, hvor Spo

ret ligger midt i Gaden, opnaas ved, at der ved

Stoppestederne, hvor Pladsforholdene tillader det,

anbringes Refuger ude i Kørebanen direkte ved

Sporet.

Som Eksempler paa Gader, hvor Sporene er

flyttede fra den ene Side af Kørebanen ud i Mid

ten, kan nævnes Østerbrogade fra Olufsvej til

Farimagsgade samt Vesterbros Passage (Fig. 64,

65), men Princippet er iøvrigt ikke fulgt sla-

Fig. 63.

S porarbejder paa R aadhuspladsen ved Om lægningen 1931