Previous Page  70 / 148 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 148 Next Page
Page Background

F ig. 64. V esterbros P assage fpr Om læ gningen 1931, set fra R aad-

huspladsen. B egge S p or ligger ved K antstenen i V ejbanens

ene

H alvdel

visk, f. Eks. er der stadig ensidig Beliggenhed af

Sporene — omend delvis i eget Sporareal — i

Øster Allé, hvis særlige Forløb mellem Trianglen

og Vibenshus Runddel ikke har gjort et moderne

Profil paakrævet, samt til Dels paa Slotsholmen,

hvor Hensynet til Christiansborg gør sig gæl­

dende.

Er Kørebanen smallere, f. Eks. 8 m, giver

den kun Plads til et ensidigt beliggende Dobbelt­

spor, og man vil da, hvor to Parallelgader følger

hinanden paa en længere Strækning i ikke for

stor indbyrdes Afstand, normalt foretrække at

lægge et enkelt Spor i hver af disse Gader. Even­

tuelt kan Sporene ogsaa lægges sammensløjfet,

d. v. s. som to Enkeltspor, der griber ind i hin­

anden.

I 1 9 1 1 forefandtes ligesom nu 3 Slags Ende­

stationer, nemlig den simple, hvor Vognene ikke

vendes, men skifter Kørselsretning, Trekantspo­

ret, hvor Vognene eller Togene vendes ved Re-

broussement, og endelig Sløjfen med den kon­

tinuerlige Kørsel. I 1 9 1 1 var Sløjfekørslen en

Undtagelse, men allerede ved Krigens Slutning

var den det normale.

Lige Spor og almindeligt Kurvespor

Ved Kommunens Overtagelse af Sporvejene

og i de første Aar derefter anvendtes i Køben­

havn et 42 kg/m svært Skinneprofil 25 B, som i

1923 afløstes af det noget sværere 58 kg/m Pro­

fil N. P. 4. Begge disse Profiler er saakaldte Rille-

skinneprofiler med en i selve Skinnens Overflade

indvalset Rille, der paa den ene Side begrænses

af en Koreskinne til Optagning af baade den

lodrette Belastning og Sidetryk og paa den an­

den af en Tvangskinne, som kun optager Side­

tryk. I indvendige Kurveskinner med skarpe R a ­

dier, hvor Tvangskinnen er udsat for stærkt Slid,

anvendes et Profil N. P. 4 A med svær Tvang­

skinne. Den rette Sporvidde faas ved Anvendelse

af Traverser, Tværforbindelsesstænger anbragt

med 1,800— 1,875 Meters Afstand og boltet til

Skinnekroppene i Forbindelse med 2— 6 mm

tykke Traversblik til Finregulering. Den normale

Skinnelængde var i 1 9 1 1 15 m, men nu leveres

80 % af Skinnerne til lige Spor i Længder paa

18 m, hvorved Skinnesamlingernes Antal redu­

ceres tilsvarende.

Da Sporvognenes Kørestrøm ledes tilbage til

Elektricitetsværket gennem Skinnerne, er det me­

get vigtigt, at der er en god elektrisk ledende

Forbindelse mellem de enkelte Skinnelængder.

I modsat Fald vil Strømmen forlade Skinnen og

benytte den omliggende Jord og deri liggende

Rørledninger og Kabler som Returledning, og de

saaledes »vagabonderende« Strømme kan ved

deres elektrolytiske Virkninger foraarsage stor

Skade. Oprindelig forbandt man derfor ligefrem

Skinneenderne indbyrdes med en Kobberledning,

hvorved Kontakten bevaredes, selv om der dan­

nede sig Rust paa de svære Pladestykker, La­

skerne, der boltedes til Skinneenderne og dan­

Fig. 65. V esterbros P assage efter Om læ gningen 1931, set

fra

K aadhuspladsen. Sporene er flyttet ind i V ejbanens M idte

66