72 / 148
anvendt Vignolskinner paa Sveller, altsaa al
mindeligt Jernbanespor, der ikke kræver Rens
ning og under Sneforhold ikke behøver at saltes.
Paa Broer med ringe Konstruktionshøjde an
vendes specielle lave Profiler, og ved de bevæge
lige Broer over Havnen er truffet særlige Foran
staltninger for at gøre Passagen over de uund-
gaaelige Fuger mellem fast og bevægeligt Parti
saa lempelig som muligt.
Som Skinnemateriale til almindeligt lige Spor
anvendes nu til Dags en Staalsort med en Brud
styrke paa 65— 75 km/mm2, og i Kurver udsat for
stort Slid anvendes siden 1928 Specialskinner,
saakaldte Dobbeltstaalsskinner, med Køre- og
Tvangskinne af særlig haardt og derfor særlig
slidfast Staal. Endvidere er der i de seneste Aar
foretaget mindre Forsøg med særlig hærdede
Skinner, der er billigere, men næppe saa slidfaste
som Skinner af Dobbeltstaal.
Sporskifterne er sammensat af forskellige Dele,
hvoraf de vigtigste er 2 Tungestykker hver med
en lige Streng og en Kurvestreng, den sidste
krummet enten til højre eller venstre. Det vigtig
ste og mest saarbare Led i Tungestykket er den
bevægelige Tunge, der vekselvis tjener som Køre-
eller Tvangskinne. I ældre Tid var Skiftet altid
opbygget af almindelige Skinner og Støbegods
m. m., og Tungen bestod da af et smedet sepa
rat Stykke, som kunde dreje sig om en lodret
Tap ved Roden, hvorved Spidsen flyttedes paa
tværs et Stykke omtrent lig Rillebredden. Nu er
Tungen derimod fremstillet af et særligt smedet
eller valset Skinneprofil, der ikke drejer sig om
en Tap, men er indspændt ved Tungeroden og
er saa bøjeligt, at Tungen kan tvinges fra
den ene Stilling til den anden. Tungen fasthol
des i Yderstillingerne ved en særlig Mekanisme,
en saakaldt Tungesikring, der ogsaa kan bruges
til at holde almindeligt smedede Tunger paa
Plads. Disse moderne Fjedertungeskifter anvend
tes i Begyndelsen kun som Udkørselsskifter
(d. v. s. hvor Kørslen foregik i Retning fra
Tungerod til Tungespids) samt i Tilfælde, hvor
Skiftet alene skulde bruges ved Rangering, men
nu bruges de tillige i en Del Indkørselsskifter,
hvor Tungerne skiftes elektrisk, og de vil efter-
haanden blive benyttet overalt, hvor dette er Til
fældet. Efter at man har anskaffet sværere Skifte
stænger til Vognene, er det antagelig kun et
Tidsspørgsmaal, naar de ogsaa i Indkørselsskifter
helt vil have fortrængt den ældre Konstruktion.
Denne fremstilles iøvrigt nu ligesom Fjedertunge-
skifterne i en moderne Udførelse ved Anvendelse
af elektrisk Svejsning. En Overgang anvendtes
en Del slidfaste Manganstaalskifter med løs
Tunge ligesom den ældre Konstruktion; men de
svarede ikke ganske til Forventningerne, hvorfor
Anskaffelsen er ophørt.
Det første elektriske Sporskifteapparat toges i
Brug den 16. Juni 1920; nu findes ialt 21 Stk.
i Drift, og Sporskifteren, der i 1 9 1 1 hørte med
til Gadebilledet, findes nu kun et enkelt Sted,
hvor særlige Forhold ikke tillader Vognstyreren
at foretage de Manøvrer, den elektriske Skift
ning kræver.
Det elektriske Skifte betjenes under Farten ved
Hjælp af en Overledningskontakt, som passeres
med Strøm paa Motorerne, d. v. s. med Køre-
nøglen paa 1. Kontakt, hvis Tungen skal lægges
om, og uden Strøm, d. v. s. med Kørenøglen paa
»Stop«, dersom den ikke skal lægges om. Det
paatænkes dog at indføre et nyt System, hvor
Kørsel til højre altid kræver Passage af Over
ledningskontakten med Strøm, Kørsel til venstre
altid uden. Alle Skifter afvandes til Kloaken.
I Konstruktionen af Hjertestykker er foregaaet
en Udvikling parallel med den for Skifter
anførte, nemlig fra boltet til svejset Udførelse.
Oprindelig brugte man hyppigt almindelig Rille
skinne i Hjertestykker, men efter 1 9 1 1 gik man
over til overalt at bruge Skinner med fyldt Rille,
d. v. s. Skinner med saa ringe Rilledybde, at
Vognene, i hvert Fald saa længe Hjertestykkerne
var nye, passerede Krydsningerne kørende paa
Hjulflangerne og praktisk talt lydløst. Efter Kri
gen gik man videre og fræser nu Skinnerillerne til
beregnede Bredder og Dybder, saaledes at der
faas bedst mulig Styring og mindst muligt Slid.
68