201,6 km Køretraad paa Driftsstrækninger, 15,9
km i Remiser og 100,5 km Føde- og Returkab
ler, hvoraf ca. 20 km Køretraad og 1,6 km
Kabler er overtaget fra Frederiksberg Sporveje
ved Sammenslutningen i 1919.
Man ser heraf, at Kabelnettets Længde er
steget i noget højere Grad end Køretraadslæng-
den, hvilket dels skyldes nyoprettede Fødepunk-
ter i den indre By og dels Anlæg af de lange Ud
løberlinier (Husum, Søborg, Vanløse), der kræ
ver forholdsvis længere Kabelanlæg end Nyanlæg
i den egentlige By, hvor der som Regel er kor
tere Afstand til Understationerne.
Fødepunkternes Antal var ved Overtagelsen
19 paa de københavnske Strækninger og 2 paa
de frederiksbergske. Pr. 3 1. Juli 1936 er An
tallet 39 for hele Nettet (Fig. 69). Til langt
de fleste Fødepunkter fører foruden Fødekablet
et Returkabel, der er tilsluttet Skinnerne (jfr.
Side 66) og i Reglen er af samme Dimension
som Fødekablet. Ved Hjælp af Omskiftere paa
Værket og i de respektive Fødekasser paa Gaden,
hvortil begge Kabler er ført (Fig. 70), kan en
Omlægning finde Sted, saaledes at Minuskablet
kan virke som Pluskabel, hvis dette skulde blive
defekt.
Medens man ved tidligere Kabelanlæg an
vendte Kobbertværsnit paa 185— 31 0 mm2, er
man ved de nyere Anlæg af Hensyn til Spæn
dingsfaldet gaaet over til hovedsagelig at anvende
500 mm2 Kobber.
Ved Overtagelsen i 1 91 1 blev hele det davæ
rende Ledningsnet forsynet fra 3 Værker, nemlig
Vestre Værk, Østre Værk og Frederiksberg
Værk (senere kaldet Hortensiaværket). Frede
riksberg Værk, der hovedsagelig forsynede de af
Frederiksberg Sporveje drevne Linier, leverede
dog Strøm til den af Københavns Sporveje
drevne Valby-Linie (Linie 2 jfr. Oversigt IV
Side 46).
Efterhaanden som nye Linier er aabnet i
Yderdistrikterne, har de eksisterende Værker
paa Grund af de store Afstande ikke kunnet
præstere den fornødne Spænding paa Køretraa-
den, hvorfor man har maattet oprette nye Spor-
Fig. 70. Fødekasse
vejsunderstationer. I 1 91 5 oprettedes Bragesgades
Understation, der forsyner det yderste Nørre
bro samt Distrikterne: Vanløse, Brønshøj, Hu
sum, Søborg og Bispebjerg. Dette Værk sammen
med de 3 førnævnte klarede Forsyningen indtil
1932, da der oprettedes en ny Understation
paa Amager (i Rumæniensgade ved Kastrupvej),
til Forsyning af Sundbydistriktet, hvor Spæn
dingen efterhaanden var blevet meget ringe. Den
ne Understation, kaldet Sundby Understation,
har 2 Etankeromformere å 1000 kW og er hel
automatisk.
Da Sporvejene ved Aarhundredskiftet elek
trificeredes, krævede man af Frygt for »vaga
KØREIRMDf.
F1
Fn Skinner
73




