slidte Skinner eller kortere Sporstrækninger m. m.,
Reparation af mangelfuld Understopning eller
Understobning — den saakaldte Justering —
Slibning eller Filing af Sporet for at holde en
aldeles jævn Køreflade for Vognenes Bandager,
Reparation af Gadebefæstelse, der ogsaa finder
Sted i Forbindelse med Reparation og Justering
af Sporet, elektrisk Reparationssvejsning af
Krydsninger m. m., Rensning af Sporrillerne og
Smøring af skarpere Kurver for at undgaa Pib-
ning ved Vognenes Passage. I 1923 gik Spor
vejene over til Betonophugning ved Trykluft
apparat, som i de første Aar blev drevet ved
Elektricitet. Nu anvendes mere haandterlige ben
zindrevne Apparater og ikke alene til Ophugning
af Beton, men ogsaa til Understopning, til Fast
gørelse af Svelleskruer m. m. Slibning og Filing
af Sporet bestaar dels i Filing af Skinnestød, dels
i Fjernelse af de saakaldte Rifler, d. v. s. nogle
ejendommelige smaa Ujævnheder, der fremkom
mer ved Sporvognenes Slid paa Skinnens Køre
flade, og som, hvis de fik Lov til at udvikle sig,
vilde kunne opnaa en Dybde paa ca. 0,5 mm
og derved foraarsage Rystelser, der vilde være
ødelæggende baade for Spor og Vogne. Indtil
1924 fjernedes disse Rifler udelukkende ved Fi
ling med Haandkraft, men siden den Tid anven
des tillige gennemgaaende Slibning af Sporet
paa længere Strækninger ved Slibeanordninger
anbragt paa udrangerede Motorvogne, der hyp
pigt befarer Strækningerne. Den elektriske Paa-
svejsning af bortslidt Materiale i Krydsninger
m. m. har systematisk fundet Sted siden 1928;
det første Aar svejsede et enkelt Hold til Stadig
hed i Gaden, nu er 5 Hold, til Tider 6 Hold,
beskæftigede dermed hele Aaret.
Rensning af Sporet skete tidligere ved Haand
kraft, men 15. Januar 1930 gik man efter An
skaffelse af en Sporrensningsvogn over til me
kanisk Rensning af den ene Halvdel af Nettet,
og fra 5. September 1931 renses hele Nettet me
kanisk ved 2 Vogne. Grafitsmøring af Kurver
samt Eftersyn og Rensning af Sporskifter gen
nemføres dog stadig ved Haandkraft af en Stab
af Sporrensere og Tungereparatører, og i Yder-
Fig. 68. Skinnepladsen i Bornp-s Allé
distrikterne med de store Afstande mellem Kur
verne er i 1927 og 29 oprettet 2 Aftensmøre-
distrikter, hvor Automobiler anvendes til Trans
port af Mandskab og Smøremidler.
Hvad der her er sagt om Sporet i Gaderne,
gælder ogsaa i Hovedsagen for Sporene paa Re
misepladser, Sporvejenes Skinneplads og i Hoved
værkstedernes Gaard, hvor der i 1 91 1 fandtes ialt
7,3 km Spor i de københavnske Anlæg og 0,9 km
i de frederiksbergske; i 1936 fandtes de samme
Steder ialt 15,9 km. De herhenhørende specielle
Anlæg er altsaa blevet fordoblet i Forbindelse med
Udvidelser og Nyanlæg af Remiser m. v.
I nær Tilknytning til Sporvedligeholdelsen ar
bejder Skinnepladsen i Borups Allé (Fig 68),
hvor der forefindes et Maskinværksted for Frem
stilling og Vedligeholdelse af Spormateriel, end
videre Master, Sporinventar, Skure, Gruskasser
m. m., samt et Lager af Skinner og særlige Skin
nematerialer, af Vejmaterialer m. m. Foruden en
fast Stab af Arbejdere, som suppleres i Sæsonen,
maa der ofte i særlig travle Perioder arbejdes i
Toholdsdrift paa Værkstedet.
Ledninger o g Strøm forsyning
Lednings- og Kabelnettets Udvikling
Ved Kommunens Overtagelse af Sporvejene
fandtes
117,9
Køretraad paa Driftsstræknin
ger, 7,3 km i Remiser samt ialt 54,8 km Føde-
og Returkabler.
Pr. 3 1. Juli 1936 er de tilsvarende Tal:
71




