71 / 148
nede de egentlige Skinnesamlinger, de saakaldte
Stød. Senere gik man over til at galvanisere La
skerne, hvorved den generende Rustdannelse for
hindredes, og Kobberforbindelsen kunde und
væres. Derimod lægges med visse Mellemrum
stadig Kobberforbindelser paa tværs mellem de
enkelte Skinnestrenge og Spor for at udligne en
hver Spændingsforskel mellem disse.
at de enkelte Strenge paa lige Spor nu kan be
tragtes som kontinuerlige (Fig. 66 b). Thermit-
svejsning af Skinner blev allerede forsøgsvis an
vendt her i København i Begyndelsen af Aar-
hundredet, f. Eks. i Østerfarimagsgade, men
Svejsemetoden var dengang ikke gennemarbejdet,
og Forsøgene førte ikke til noget. Først i 1910 lyk
kedes en Svejsning af Sporet i Øster Allé, hvor-
Her i København anvendtes til de gamle 25 B
Spor saakaldte Fodlasker, der ikke alene kilede
sig fast mellem Hoved og Fod, men ogsaa
spændte om Foden, hvoraf Navnet (Fig. 66 a).
De gav en god Forbindelse i de første Aar af et
Spors Levetid, men var ligesom et stort Antal
andre og patenterede Konstruktioner ikke til
fredsstillende til længere Tids Brug, idet nogen
Bevægelighed i Stødet ikke kunde undgaas, og
der fandt Vandnedsivning Sted, som bl. a. gav
Anledning til Reparation af Vejbefæstelsen om
kring Stødene. Siden 191 2 er omtrent alle Stød
paa lige Spor samlet ved den saakaldte
Thermit-
svejsning,
der giver en meget sikker svejset og
omstøbt Forbindelse mellem Skinnerne, saaledes
efter Metoden som nævnt har været almindelig
anvendt siden 1912. Paa nogle Prøvestrækninger
er i 1924 anvendt
elektrisk svejste Laskestød,
og
saadanne anvendes nu saa godt som overalt, hvor
Thermitsvejsning ikke benyttes, f. Eks. i Kurver
og Krydsninger, hvor der, da Arbejdet maa ud
føres udenfor Driftstiden, er saa kort Tid til Raa-
dighed, at Thermitsvejsning ikke kan naas.
Navnlig efter at Skinnestrengene er blevet kon
tinuerlige, virker Skinnerillerne som smaa Rende
stene for Regnvandet, hvorfor der i Sporenes
Dybdepunkter og i fladt Terræn med passende
Mellemrum maa tilvejebringes Afløb fra Skin
ne til Kloak.
I eget Sporareal er paa enkelte Strækninger
5
6 7