73 / 148
Der anvendes nu til Dags ogsaa sværere Profiler
end tidligere. I en Periode anvendtes Mangan-
staalshjertestykker i ret stor Udstrækning, men
dels var det vanskeligt at faa disse Konstruktio
ner til at ligge upaaklageligt, og dels gav de An
ledning til mere Støj ved Hjulenes Passage end
almindeligt Skinnestaal eller Dobbeltstaal. Efter
at man i den saakaldte elektriske Reparations-
den gennemgaaende for svag. Dette gjaldt ogsaa
i København. Man sparede Anlægsudgifter og
betalte senere dyrt i Form af Vedligeholdelses
udgifter. Ved de Sporudvekslinger, Københavns
Sporveje foretog i Asfaltgader i Aarene efter
Overtagelsen, maatte Fundamentet, Underbe
tonen, saaledes som Regel fornyes med en stær
kere og tykkere Beton, og gennem Forsøg er man
Afret-ning med Skærver
20cmPaklag
0 cm D rejen
Fig. 67. Tværprofil i Macadam. Øverst: Ældre Udførelse, Langskifter .og Banketter. Nederst: Moderne Udførelse, gennemgaaende,
drænet Fundament uden Langskifter
svejsning har faaet et bekvemt Middel til at ud
bedre slidte Arrangementer, maa Anvendelsen af
Manganstaal derfor betegnes som forældet.
Elektrisk Reparationssvejsning er ingen egent
lig Svejsning, men en Paalægning af Materiale,
en Slags »Plombering« af de slidte Steder. Me
toden muliggør paa et meget tidligt Tidspunkt
en Udbedring af de fra Slid hidrørende svage
Steder, og den har haft en overordentlig gavnlig
Indflydelse paa Størrelsen af Vedligeholdelsesud
giften til Sporet.
Medens en efter Opmaaling udført Tegning
oprindelig var Basis for Krydsningers og Kurvers
Fremstilling, beregnes nu alle Maal, idet Tabel
ler og moderne Regnemaskiner gør Arbejdet
overkommeligt.
Fundamenter og Vejbefæstelse
Den Fundamentering, som først udførtes ved
Sporvejsanlæg, var vistnok de fleste Steder i Ver
nu i Aarenes Føb naaet til en Betonblanding, der
giver en ret ensartet Styrke selv ved en noget
uensartet Behandling. I denne Forbindelse kan
nævnes, at Betonen, der i ældre Tider fremstil
ledes paa Arbejdsstedet, nu leveres fra Fabrik,
og at Cementens Kvalitet er forbedret kendeligt
i Tidens Føb.
Ved Betonfundamenter, der foruden i Asfalt
gader tillige anvendes i engelsk brolagte Gader,
udførtes Understopningen, d. v. s. det bærende
Fag mellem Skinne og Fundament, i 1 9 1 1 af
Cementmørtel, 3 å 4 Aar senere af Skærvebeton.
I Begyndelsen af Tyverne gik man over til i
Stedet for Understopning at bruge Understøb
ning med Asfalt og midt i Tyverne til i Forbin
delse hermed at anvende en simpel Forankring
med Fundamentsbolte. Begge disse Foranstalt
ninger havde været kendt tidligere, Forankring
saaledes i forskellige Former paa Frederiksberg,
og Understøbning havde været brugt i begge
69