82 / 148
Fig. 78. A kkum ulator vogn. N ørrebro-L inien
sporvogne blev Endevæggen rykket bort fra Per
ronen, hvorved der blev Plads til nogle Sidde
pladser for Rygere mellem den lille lukkede
Kupé og den aabne Perron.
Da Sporvejssammenslutningen fandt Sted 1/8
1898, var der i København og Frederiksberg
ialt 187 Hestesporvogne og 65 Hesteomnibusser
med ialt ca. 1400 Heste. Den Kørselsmængde,
der kunde præsteres, var begrænset af Hestenes
Ydeevne, der gennemsnitlig laa omkring 20 km
om Dagen for hver Hest.
Desuden forefandtes 25 elektriske Sporvogne,
nemlig Akkumulatorvognene paa Nørrebro-Lini-
en (Fig. 78, jfr. Indl. Side 31 samt Fig. 32). Dis
se Vogne var større end Hestesporvognene, idet
de havde 20 Sidde- og 14 Staapladser, og da de
foruden Nyttelasten skulde bære det under Vogn-
sæderne anbragte Akkumulatorbatteri, var de
meget tunge. Overvognen var i alt væsentlig kon
strueret af Træ efter lignende Principer som He
stesporvognene og hvilede paa et Fjedersystem
bestaaende af Skrue- og dobbelte Bladfjedre, som
blev baaret af en Undervogn konstrueret af sam
mennittede, pressede Plader. Den eneste Drifts
bremse, der fandtes til disse tunge Vogne, var
Haandbremsen, som betjentes af Vognstyreren
ved en Vægtstangsarm, der kunde bevæges paa
tværs af Vognen bag Perronpladen.
Da Akkumulatordriften efter faa Aars Forløb
indstilledes, blev 23 Akkumulatorvogne, 18 en-
og 5 toetages, ombygget til Drift med Strøm fra
Overledningen (Fig. 79).
Med Indførelse af elektrisk Kraft til Drift af
Sporvogne skete en fuldstændig Omvæltning i
Vognkonstruktionerne. Sporvognene skulde fra
at være Vogne forspændte med Heste gaa over
til enten som
Motorvogne
at optage den bevæ
gende Kraft i sig, idet Motorerne og det øvrige
elektriske Udstyr indgik i Vognens Konstruktion,
eller de skulde som
Bivogne
kunne tilkobles en
Motorvogn og indrettes saaledes, at de kunde an
vendes ved den stærkt forøgede Kørselshastighed.
En Del af de bedste Hestesporvogne opfyldte
delvis sidstnævnte Betingelse, men iøvrigt voldte
Valget af den nye Type ikke faa Vanskeligheder,
som først blev overvundne efter indgaaende For
handlinger mellem de interesserede Parter.
For selve Vognkassen havde man de en- og
toetages Hestesporvogne til Forbillede; men da
der ikke kunde opnaas Enighed om, hvil
ken af disse to Typer, der skulde overføres
som Fremtidens Motorvogn, blev det bestemt at
bygge et større Antal enetages Motorvogne af en
Type, som en udsendt Kommission havde haft
Lejlighed til at studere nærmere i Frankfurt
a./M. (Fig. 80, 82), samt forsøgsvis at an
skaffe 15 Topsædevogne (Fig. 8 1) og yderligere
at ombygge 5 Stk. toetages Akkumulatorvog
ne. Desuden blev anskaffet en toetages Vogn, der
oprindelig var tænkt anvendt til Forsøg med
Trykluft som Drivkraft, saaledes at der ialt var 21
toetages Vogne. I Tidens Løb viste de enetages
Vogne sig dog som de fordelagtigste, og Forsøget
med Topsædevognene blev ikke gentaget.
Fig. 79. A kkum ulatorvogn æ n dret til K ørsel m ed O verledning paa
dobbeltpolet S træ kn ing (jfr. Side 74)
7 8