Fig. 94. In te riø r af tvæ rsæ det B ivogn
den bærende Drager i de Vogne, der kun havde et en
kelt Sæt Bladfjedre ved Akselkasserne, saaledes, at der
kunde anvendes kombinerede Bladfjedre og Keglefjedre
mellem Akselkasser og Vognkasse, hvorved Vognens Af
fjedring blev væsentlig forbedret.
I 191 9 fik Vognparken en væsentlig Forøgelse
ved Overtagelsen af Frederiksberg Sporveje, som
havde 52 Motor- og 44 Bivogne.
Disse Vogne var af en fra de københavnske
Sporvogne stærkt afvigende Type, idet man paa
Frederiksberg ved Elektrificeringen for Motor
vognenes Vedkommende var gaaet ud fra den
der anvendte Omnibustype med aabne Sidde
pladser paa Taget. For at kunne nøjes med 1
Trappe, og for at Siddepladserne paa Tværsæ
derne paa Taget kunde være fremadrettet, var
Vognene indrettet til ensrettet Kørsel med Vogn
styreren anbragt i et lille Aflukke skilt fra Vogn
kassen; Udstigning ad Forperronen var dog mu
lig gennem en smal Dør, hvorpaa var anbragt
j et Klapsæde. Paa Bagperronen under Trappen
var anbragt en Strømfordeler til Brug ved bag
læns Kørsel under Rangering. Den forreste Del
af Topsæderne var beskyttet af et Tag og Glas
ruder ; Strømaftageren var anbragt paa en Søjle.
(Fig. 95).
Bivognene var ligeledes til ensrettet Kørsel,
men de Bivogne, der ikke blev kasseret efter
Overtagelsen, blev efterhaanden ombygget, saa
ledes at de kunde anvendes til begge Kørsels
retninger som de øvrige københavnske Vogne.
(Fig. 96).
De frederiksbergske Motorvogne havde 23
Siddepladser og 7 Staapladser forneden og 26
Siddepladser foroven, ialt 56 Pladser. Alle luk
kede frederiksbergske Bivogne var langsædede,
de fleste med 18 Sidde- og 4 Staapladser ind
vendig og 23 Staapladser paa Perronerne, ialt
45 Pladser.
Anvendelsesmuligheden for de toetages Vogne var ret
begrænset, idet de var for høje til at passere de fleste
af Statsbanernes Viadukter, og den ensrettede Kørsel var
ret generende i Driften. Efterhaanden som der blev Mu
lighed for at udrangere Vogne, blev disse fortrinsvis kas
serede, og af den frederiksbergske Vognpark er nu kun
tilbage nogle Bivogne, som ret sjældent benyttes.
De frederiksbergske Vogne havde røde Sideplader,
hvorpaa var anbragt Frederiksbergs Vaaben støbt i Me
tal. De første Aar efter Overtagelsen kørte disse røde
Vogne mellem de gule københavnske, men efterhaanden
som de kom til Maling, ændredes Farven i Overensstem
melse med de øvrige Sporvogne.
Efter Overtagelsen af Frederiksberg Sporveje
var Vognparken vokset til 866 Sporvogne, af
hvilke en betydelig Del var henved 20 Aar gam-
Fig. 95. F red eriksberg Sporvejes M otorvogn
8 4




