92 / 148
1 9 0 1
19 0 8 1
9
1
3
1
9 1 9
19 2 6
*
1 9 3 7
* *
M o t o r t y p e
k W
k W
k W
k W
k W
k W
B .
14/30 8,0 8,0
k a s s e r e t
D .
14/20 8,0 8,0 8,0 8,0 13,0
k a s s e r e t
G.E.
52 8,0 8,0 8,0 8,0
I
1,0
23,0
G.E.
58
12,5 12,5 12,5
i3,5
k a s s e r e t
D.
54
14,0 14,0 14,0 16,4
D.
56
13,5 13,5 13,5
3 0
, o
B.
1 0 / 2
16,0 16,0
k a s s e r e t
D.
561
18,0
28,0
D .
5 3 1
26,5
26,5
A.T.
40
27,5
27,5
A T.
30
27,5
27,5
A T
2
^ 'i
/
22
0
T Q
y Til Bogievogne,
4
Motorer pr. Vogn
{
^
A. T.
40
s.
31,6
T.O.
6
39,0
* 1. M oderniseringsperiode afslu ttet 1926.
** 2. M oderniseringsperiode afsluttes 1937.
Af nedenstaaende Tabel ses, hvorledes Motoreffekten
er steget i Forhold til Togvægten. Tallene angiver mind
ste og største Motoreffekt i Forhold til Togvægt ved fuldt
besat Motorvogn og Bivogn:
Aar:
kW/Ton:
1901
0,825
1908
0
,
7
—
1,25
1913
0
,
7
—
1,25
1919
0
,
7
—
1,4
1926
1
,
0
—
2,4
1
. Moderniseringsperiodeafsluttet
1937
2
,
0
—
3,5
2
.
—
—
Den voksendeMotoreffekt og dermed
føl
gende større Strømmængde nødvendiggjorde en
tilsvarende Udvikling af Strømfordelerne.
Den ældste Strømfordelertype S & H, som
anvendtes i Akkumulatorvognene, leveredes fra
Siemens & Halske, Berlin.
Den havde 7 Igangsætnings- og 5 Bremsekon-
takter og var forsynet med Lamelvalse for Om
kobling af Motorerne, men udført med speciel
Gnistslukkerhoved med ellipseformede Lameller
anbragt i en Kreds for Modstandskobling og A f
brydning. Lamelvalsen havde ikke magnetisk
Udblæsning, og ved Kørsel paa een Motor
maatte visse »Fingre« i Strømfordeleren løftes,
saaledes at de ikke dannede Kontakt ved Valsens
Drejning. Derimod skete Ændring af Kørsels
retning fra »Frem« til »Bak« som nu ved Om
skifternøgle.
Ved Elektrificeringen i 1901 indførtes en
»Union« Lamelstrømfordeler, Type B. 16, med
magnetisk Udblæsning over alle Lameller, men
ogsaa ved denne Strømfordeler skete Kørsel paa
een Motor paa samme primitive Maade som
ved den før omtalte, og videre Forbedring skete
ikke før efter Kommunens Overtagelse i 1 91 1 ,
da der samtidig med de større Motorer med Ven
depoler (Side 87) ogsaa indførtes forbedrede
Strømfordelere, nemlig Typerne S. S. I, II °g
III, leveret af Siemens-Schuckert. De var af lig
nende Konstruktion som de foregaaende, men
med forbedret magnetisk Udblæsning og indret
tet for Feltsvækning. Kørsel paa een Motor kun
de ske ved Indstilling af Omskiftervalsen, men
dog kun for Kørsel fremad. De ældste S. & H.
og B. 16 Strømfordelere ombyggedes paa egne
Værksteder, idet der tilføjedes 2 Feltsvæknings-
kontakter, en for halv og en for fuld Fart, saa
ledes at der blev ialt g Igangsætningskontakter
mod tidligere 7. De 5 Bremsekontakter bibehold
tes.
I første Moderniseringsperiode fra 191 9 til
1926 indkøbtes ca. 600 nye Strømfordelere fra
danske Fabriker til Erstatning for de ældste S.
& H. og B. 16, som kasseredes. Det var Lamel
strømfordelere, men af sværere Konstruktion
end de tidligere og med bedre magnetisk Ud
blæsning. Der blev tilføjet endnu en Feltsvæk-
ningskontakt for fuld Fart, saaledes at der blev
10 Igangsætningskontakter, og Antallet af Brem
sekontakter blev forøget fra 5 til 7. De saaledes
forbedrede Strømfordelere var anvendelige, og
saa efter at Motorerne blev forstærket i 2. Mo
derniseringsperiode fra 1932, og der er ikke
senere foretaget yderligere Forandringer.
Til Aftagelse af Strømmen fra Køretraaden anvendte
man oprindelig en Rulle anbragt i en om en lodret Tap
drejelig Gaffel. Konstruktionen var ret tung, og for at
formindske Antallet af Stangafspring og disses ødelæg
gende Virkning paa Overledningen gik man i
1910
over
til at anvende en fast Rulle, som er bibeholdt indtil nu.
For at høste Erfaringer med andre Strømaftagere er
der paa Linie
20
anstillet Forsøg med Anvendelse af
Slæbesko i Stedet for Ruller med samtidig Smøring af
Overledningen med Grafit; desuden er anstillet Forsøg
med Saksbøjler, hvor Mulighed for Stangafspring er bort
elimineret. Der er dog endnu ikke taget Stilling til even
tuel Ændring af Strømaftagningen.
88