96 / 148
kasserne og deres Føringer :— havde opnaaet at
faa
8
-Klods Bremserne reduceret til
4
-Klods
Bremser i Lighed med Motorvognenes Haand-
bremser, var Klodsbremsens Mangler dog saa
store, at man besluttede sig til at gaa over til An
vendelse af nye Systemer uden Anvendelse af
Bremseklodser.
Solenoiden blev bibeholdt, idet den dog blev
ændret saaledes, at dens Trækkraft blev mere
uafhængig af Stemplets Stilling i Forhold til
Spolen, end det tidligere havde været Tilfældet,
endvidere bibeholdt Solenoiden og Haandbrem-
sen det fælles Stangsystem. I Stedet for Bremse-
klodserne blev anbragt en Skive paa Vognakslen,
og mod den klemtes paa begge Sider et System
af Sko, belagt med et særligt slidbestandigt
Bremsemateriale med høj Friktion.
Maaden, hvorpaa disse Bremseklodser blev trykket mod
Skiven, naar Bremsen blev anvendt, var noget forskellig
ved de anstillede Forsøg. Man prøvede dels en Tangbremse, hvor to Bremsebakker anbragt omtrent som i
Kæberne paa en Knibtang blev trykket mod hver sin
Side af Skiven, dels en indvendig Knæledsbremse, hvor
der anvendtes to Skiver, mod hvis indvendige Sider fire
Bremsebakker blev presset ved en Knæledsbevægelse.
Tangbremsen havde den Ulempe, at den gav et bøjende
Moment paa Vognakslen, og begge havde den Mangel, at
Bremseevnen var afhængig af Bremsebelægningens Tykkelse, altsaa variabel, efterhaanden som Bremsen blev slidt.
De krævede derfor et ret stadigt Tilsyn for at være fuldstændig i Orden.
\
Det lykkedes imidlertid at afhjælpe denne
Mangel ved Konstruktion af en saakaldt Vinkel-
Fig. 99. Model af V inkelarm sbrem se
armsbremse (Fig.
9 9
), hvor
4
Bremsebelægnin-
ger presses mod begge Sider paa to diametrale
Punkter af en Bremseskive paa Akslen. Armene,
der bevæger Bremsebelægningerne, er vinkelfor
met og saaledes afpasset, at Bremsetrykket er uaf
hængigt af Bremsebelægningens Tykkelse. Man
kan ved denne Konstruktion slide Bremsebelæg-
ningen ned til det tilladelige Minimum uden at
foretage Efterstilling af Bremsen og uden væ
sentlig Ændring af Bremsevirkningen. Disse
Bremser er nu indbygget i samtlige lukkede store
Bivogne.
Som tidligere nævnt (Side
8 9
) bliver Bivog
nene nu ogsaa forsynet med Skinnebremser. Da
disse skal holdes i en konstant, ringe Højde over
Skinnerne, maa de ikke deltage i Overvognenes
Fjedring og ophænges derfor i særlige Dragere
anbragt direkte paa Vognens Akselkasser.
Den nye fireakslede Bogievogntype
Alle de hidtil omtalte Vogne tilhører, til Trods
for deres Forskelligheder, en og samme Gruppe,
hvori man nok kan følge en fremadskridende
Udvikling, men en Udvikling, der dog ikke har
medført radikale Ændringer af Vogntyperne.
Da Sporvejene i
1 9 2 8
efter omtrent
1 0
Aars
Stilstand igen stod overfor Nyanskaffelser af
Sporvogne, var man klar over, at der maatte
skaffes en helt ny
Type
for at tilfredsstille Tidens
Krav til Byens vigtigste Transportmiddel. Spor
nettets Udformning tillod, naar Vognens Ender
tilspidsedes, en største Vognlængde paa
1 2 , 3
m
og en største Vognbredde paa
2,2
m, og Opga
ven blev derfor at skabe en Vogntype inden for
disse Rammer.
Det første Spørgsmaal, der meldte sig, var An
tallet af Aksler. Toakslede Vogne som de hidtil
anvendte var billigere i Anskaffelse og Drift end
firakslede Bogievogne, men Bogievognenes iøjne
springende Fordele ved den stedse voksende Kør
selshastighed bevirkede, at man valgte Bogier som
Undervogn til den nye Type.
Efter Ind- og Udstigningsaabningernes An
bringelse paa Sporvognene skelner man mellem
Perronvogne, hvortil alle de gamle lukkede Spor
92