93 / 148
Haandafbrydere, Automater, Hovedsikringer
og Stikdaaser i de ældre Vogne er blevet moder
niseret og omkonstrueret for at kunne taale de
større Strømstyrker. I Lynafledernes Jordledning
er indbygget Silitmodstande for at formindske
Kortslutningens Voldsomhed, og der er forsøgs
vis indført en helt ny Type, Kathodefaldsafle-
dere, der er bygget efter et fra de ældre helt
afvigende Princip. I Aarene 1915/1925 er samt
lige Ledningsinstallationer for at opnaa bedre
Isolation ændret efter mere tidssvarende Prin
ciper.
Endelig føjes for Tiden et helt nyt Led til de
ældre Vognes elektriske Udstyr. Som en direkte
Følge af de gode Erfaringer, man i Sporvejenes
nye Bogievogne har indvundet med Anvendel
sen af elektromagnetiske Skinnebremser som
Nødbremse, indbygges disse Bremser nu ogsaa
i de ældre Motor- og Bivogne. Dette Arbejde er
endnu ikke afsluttet. Pr. 1. April 1936 er ialt
118 Motorvogne og 36 Bivogne af den ældre
Type forsynet hermed.
Ligesom man for Vognenes elektriske Udrust
ning kan fremhæve Motorer og Strømfordelere
som særlig vigtige og som de Dele, der har gen-
nemgaaet den største Udvikling, kan man for
den mekaniske Udrustning anføre
Bremse- og
Grusapparater
som de Dele, der er undergaaet
størst Forbedring i Tidens Løb.
Motorvognenes Driftsbremse er den elektriske
Kortslutningsbremse, men desuden findes en
deraf uafhængig mekanisk Haandbremse, som i
normal Drift kun tjener til at tage den sidste
Fart af Vognen, naar den elektriske Bremses
Virkning, ved Motorernes lavere Omdrejnings
tal, nærmer sig Nul, og til at fastholde Vognen
under Stilstand.
Udover de Forbedringer af den elektriske
Bremse, der er en Følge af forbedret elektrisk Ud
rustning, har den elektriske Bremse ikke under
gaaet Forandringer. Der har dog et Par Gange
været anstillet Forsøg for at afgøre, om man
burde gaa over til et helt andet System for
Driftsbremse til Motorvogne, første Gang saa-
ledes allerede i 1906, da den forøgede Bivogns
trafik som omtalt Side 87 bevirkede en saa
stærk Opvarmning af Motorerne og dermed føl
gende mange Reparationer, at man undersøgte,
om man ved Indførelse af Lufttrykbremse, hvor
Trykluften produceredes af en særlig Motor
kompressor, kunde aflaste Motorerne for Arbej
det ved Bremsningen og reducere den skadelige
Opvarmning. Med Magistratens Billigelse anstil
lede Akkumulatorselskabet Forsøg med en Vogn,
udrustet med Lufttrykbremse, og denne Vogn
kørte i adskillige Aar. Resultatet blev dog, at
man valgte at anvende Motorer, tilstrækkelig
stærke til at bestride Arbejdet ved Bremsningen,
fremfor at indføre det ret komplicerede Anlæg
med Lufttryk. Et senere Forsøg, der tildels tjente
samme Formaal, nemlig med en Olietryksbremse
(»Gifa« Bremse, se nedenfor) endte ogsaa nega
tivt.
Som særligt Motiv til at bibeholde den elek
triske Bremse som Driftsbremse kan foruden dens
Prisbillighed — idet den ikke medfører Slid paa
Bremsedele — tillige anføres dens Driftssikker
hed, naar den passes rationelt ved bestemte pe
riodiske Undersøgelser og Eftersyn, samt den
Egenskab, den har frem for mekaniske Bremser
(Trykluft, Cifa etc.), at den sjældent giver de
haarde Opbremsninger, som sætter Flader paa
Hjulene og giver støjende og ubehagelig Kørsel.
Haandbremsen betjenes paa alle Vogne ved
en lodret Spindel, anbragt i et til Perronblikket
fæstet Rør og forsynet med en Skralde oppe ved
Haandsvinget, samt et Palhjul nede ved Gulvet.
Idet Haandsvinget drejes, vikles en Kæde, der
er befæstet til Undervognens Bremsedele, op om
den nederste Del af Spindelen, hvorved Brem
sen trækkes an, og ved Hjælp af Skralden og
Palen kan Vognstyreren, naar Kæden strammes,
stadig holde Haandtaget i Nærheden af Krop
pen og derved have god Magt over Bremsen.
Oprindelig blev Trækket fra Haandbremsens Kæde
gennem et System af Vægtstænger overført til
4
Bremse-
klodser af Støbejern, der trykkedes mod Hjulene med et
samlet Tryk af ca. % af den fuldt besatte Vogns Vægt.
I Forbindelsesstængerne mellem de to til hver Aksel hø
rende Bremsebjælker, der ophængt i Undervognen bar
Bremseklodserne, var anbragt Efterspændingsapparater,
89