91 / 148
des med B 14/30. De var paa 8 kW, var topole-
de med to Følgepoler (Magnetpoler uden Be
vikling) og havde haandviklet Anker. Det var
en af de første Sporvejs-Motortyper, der an
vendtes i Europa.
De næste Motorer, kaldet G .E .52 og D. 14/20,
var af lignende Størrelse, men havde 4 Magnet
poler og skabelonviklet Anker. Disse Typer blev
anvendt ved Elektrificeringen omkring 1901.
Herefter fulgte Motortyperne G. E. 58 og D. 54,
der var paa henholdsvis 12,5 og 14 kW, men
iøvrigt af lignende Konstruktion som de forrige.
De blev anskaffet 1907/08.
Disse Typer var de sidste, der blev anskaffet
af Aktieselskabet. Ved Overtagelsen var derfor
langt den største Del af Vognene udrustede med
8 kW Motorer, og den største Motor var som
nævnt paa 14 kW.
Grunden til, at man forøgede Motorerne fra
8 til 14 kW, var, at man oprindelig ikke havde
regnet med Kørsel med svære Bivogne. Efter-
haanden som Bivognskørslen steg, og der kom
flere og flere store Bivogne, blev Motorerne der
for for smaa. Da den elektriske Bremsning bi
drog stærkt til at opvarme Motorerne, under
søgte man i 1906, om man ikke kunde indføre
en anden Bremse, f. Eks. Trykluftsbremse i Ste
det for den elektriske, og derved skaane Mo
torerne, men det blev opgivet, og man maatte
i Fremtiden regne med Anvendelse af stærkere
Motorer.
Kort efter Overtagelsen i 1 91 1 skete der et
væsentligt Fremskridt i Motorkonstruktionen,
idet der blev anskaffet Motorer Type D. 56 paa
13 kW og forsynet med 2 Vendepoler. Den der
ved forbedrede Kommutering satte Motorerne
i Stand til bedre end de ældre Typer at taale
Overbelastninger og muliggjorde Anvendelsen af
Feltsvækning til Opnaaelse af større Vognhastig
hed. Dette benyttedes her for første Gang. Mo
torerne havde endvidere Ringsmørelejer i Stedet
for de ældre Motorlejer til Fedt- eller Væge
smøring. De ældste Motorer B. 14/30 blev kas
seret.
Under Krigen blev i 1918 anskaffet 40 Mo
torer B. 10/2 af lignende Type som D. 56, men
paa 16 kW.
Det høje Prisniveau i Efterkrigsaarene gjorde
det vanskeligt at foretage Nyanskaffelser af Mo
torer, og man blev derved tvunget ind paa en
rationel Forbedring af de eksisterende, et Ar
bejde der paabegyndtes i 1919, og som beslag
lagde de elektriske Værksteder i flere Aar.
Ændringerne, der gik ud paa Indbygning af
4
Vende
poler samt Rullelejer, tilsigtede ikke saa meget en For
stærkning af Motorerne som en Forbedring af deres Kom
mutering, hvilket var blevet paatrængende nødvendigt
ved den stigende Togvægt. Indbygningen af Rullelejer
skulde tillige afbøde de efterhaanden talrige Motorskader
foraarsaget ved, at Ankerlejerne blev slidt, hvorved An
keret blev slebet itu paa Magneterne.
Den almindelige Indbygning af Vendepoler mulig
gjorde en tilsvarende Anvendelse af Feltsvækning, hvor
ved Vognenes Maksimalhastighed sattes op fra ca.
26
km/T til ca.
35
km/T, en Forøgelse, som de forbedrede
Motorer kunde udholde. Forstærkning og Ombygning af
Motorer omfattede ca.
600
Stk. og blev afsluttet
1926
.
I dette og de nærmest foregaaende Aar blev desuden
anskaffet ca.
100
nye Motorer, de fleste ventilerede og
udført paa danske Fabriker.
Disse Forbedringer af gamle Motorer og An
skaffelser af nye udgjorde Grundlaget for en
Forøgelse af Rejsehastigheden, som blev paa
begyndt, da Arbejdet med Motorforstærkningen
var afsluttet i 1926.
Sporvejenes nyeste Vogne, som senere skal
omtales, satte atter Rejsehastigheden til Vejrs,
og for at sætte de gamle Vogne i Stand til ogsaa
at følge med her paabegyndtes i 1932 en endnu
ikke afsluttet 2. Moderniseringsperiode for de
gamle Motorer, hvorved deres Effekt og Hastig
hed atter øgedes, og samtidig blev der indkøbt
to nye Motortyper AT 40 s fra A/S »Titan«,
København, og T. O. 6 fra Thomas B. Thrige,
Odense.
Forstærkningen af Motorerne sker denne Gang
ved en Omvikling, hvorved de forsynes med
sværere, asbestisoleret Bevikling samt ved Ind
bygning af Ventilatorer.
Naar Arbejdet med denne Forstærkning er afsluttet i
1937
, vil en Oversigt over Motorernes Ændringer se saa-
ledes ud :
8 7