99 / 148
Finer. Loftet er forskallet baade i Vognkassen og paa Perronerne og lyst lakeret.
Sæder og Ryglæn er polstrede og betrukket med Læder. Ryglænet kan frigøres og lægges om ved Udløsning
af en Palspærring nede ved Sædet.
Metal-Haandgreb og -Beslag, der ikke er overtrukket
med Ebonit, er brunbrændte, hvorved alt Arbejde med
Pudsning af Metaldele bortfalder.
Paa Motorvognens Perron findes et indstilleligt Vognstyrersæde, en Vinduesvisker, der renser begge Sider af
den forreste Rude, samt et Spejl, hvori Vognstyreren kan
iagttage de ud- og indstigende Passagerer.
Bogierne har
5
m’s Tapafstand og
1,6
m’s Akselafstand
(Fig.
104
,
140
) ; deres Dragere bestaar af to Plader, nittet
til mellemliggende U-Jern. Hovedtraversen bæres af Bladfjedre ophængt i pendlende Staalstropper, der hviler paa
Bogiedragerens Hoved. Paa hver Side af Akselkasserne
hviler Bogiedrageren paa Skruefjedre, Drageren er symmetrisk omkring den Plan, hvori Belastningen virker.
Hjulsættene er efter de tyske Normer med
660
mm Hjuldiameter, og Akselkasserne er forsynet med Rullelejer.
En ny Motorvogn vejer ca.
1 7 , 6
ts og en Bi
vogn ca.
1 3 , 6
ts, et Vogntog bestaaende af Mo
torvogn og Bivogn saaledes ialt
3 1
ts uden Pas
sagerer. Fuldt besat med ca.
1 3 0
Personer bliver
den samlede Togvægt ca.
40
ts.
Den største Hastighed, et fuldt besat Vogntog
kan opnaa paa vandret Strækning, er ca.
52
km/T.
For at formindske Sporvognenes Bidrag til
Gadestøjen blev der truffet en Række støjdæm
pende Forholdsregler. Der blev indlagt Gummi
plader i det Leje, der overfører Overvognens
Vægt til Bogierne samt i de Staalstropper, der bæ
rer Hoveddragernes Bladfjedre, en Foranstalt
ning, der viste sig effektiv inde i Vognen over for
Støj fra Hjulene, medens Larmen udadtil blev ret
upaavirket deraf. Efter nogle Forsøg blev det der
for besluttet at dække Aabningerne i Bogiens
Dragere samt Bogiens Endeflader med Alumi
niumsplader beklædt med Hessian og paa Over
vognen at anbringe et Sejldugs »Skørt«, der ikke
forhindrede Bogiernes Drejning; hele Bogien
blev paa denne Maade sat under en »Hætte«,
der meget effektivt dæmpede Støjen udadtil.
Hjulenes Skrigen i Kurver blev modvirket ved
paa hvert Hjul at anbringe nogle Lyddæmpere,
bestaaende af et Stykke Gummi, som med et
Fladjernsstykke klemtes mod Bandagen (Fig.
I
0
5)-
Fig. 105. Lyddæ m pere paa M otorvognshjul
Endelig modvirkes den Støj, der hidrører fra
de Flader, der undertiden fremkommer paa Hju
lene ved for haard Opbremsning ved hyppige
Afslibninger paa særligt konstruerede Hjulslibe
maskiner, som er anbragt i Remiserne (jfr. Side
1 00
og Fig.
1 1 1
).
Naar Spørgsmaalet om Støjbekæmpelse er
kommet saa stærkt frem i Sporvejstekniken de
senere Aar, skyldes det selvfølgelig, at man er
blevet forvænt med Bilernes Gummiringe og den
jævne Gadebelægning. Dengang Hestekøretøjer
med Jernringe paa Hjulene kørte hen over en
toppet Brolægning, og Sporvogne med undertiden
mangelfulde Tandhjul besørgede Trafiken paa
Spor med Laskestød, var Støjen sikkert ikke min
dre end nu.
Bogievognenes elektriske og mekaniske
Udrustning
Motorvognenes elektriske Udrustning bestaar
af
4
Stk. Motorer, af Strømfordelere, Skinne
bremser, Modstande samt de sædvanlige Afbry
dere, Sikringer etc.
Motorerne er ventilerede og kan taale en Belastning
paa ca.
22
kW. ved et Omdrejningstal paa ca.
1200
.
Tandhjulene har skraa Tænder for at formindske Støjen
(Fig.
105
) og Udvekslingsforholdet er
1
:
5
,
46
. Motorens
Vægt er incl. Drev ca.
580
kg. Hver Bogie har to Motorer,
som altid er forbundet i Serie, saaledes at de under
Kørslen hver faar højst
275
Volt Spænding.
Strømfordelerne er konstrueret som »Nocken-
schaltere«, hvor Kontakten dannes omtrent som
95.