299 / 425
KØBENHAVNS HAVNEVÆSEN
285
Med hensyn til antallet af anløbende skibe nåede dette først op i nær
heden af førkrigsniveauet i 1951, men skibenes tonnage oversteg allerede
i 1947 førkrigstidens tal, jfr. tabel 1. Sidstnævnte forhold skyldtes en stærkt
forøget amerikansk trafik på Østersøhavnene med UNRRA-levnedsmidler,
idet skibene på tilbagevejen anløb København for ballast.
Af egentlige oplagte skibe har der efter krigen kun været ganske få, blandt
andet overvintrende grønlandske fartøjer. Under isperioden i 1947 nåede
dog antallet af oplagte skibe op på 81 med en tonnage på 61.000 NRT.
Den 15. juni 1945 afgav et af havnebestyrelsen nedsat udvalg en betænk
ning vedrørende havnens fremtidige udvikling. Af denne fremgår, at havnen
formentlig i længere tid uden yderligere udvidelse kan bestride kravene som
offentlig trafikhavn, idet det fremhæves, at navnlig Frihavnen kan udnyttes på
en mere intensiv måde end hidtil, blandt andet ved forbedringer og ud
videlser af pakhuse og kraner. Udvalget fraråder anlæg af en almindelig trafik
havn på østsiden af Amager og fremhæver betydningen af, at der skabes ud
videlsesmuligheder for havnen mod nord og syd.
I den strenge vinter i de første måneder af 1947 var havnens isbryder
»Væderen« i drift i 74 dage og assisterede 110 fartøjer til og 110 fartøjer fra
havnen.
I 1948 svigtede brændselsimporten, og det blev nødvendigt at oplagre
store mængder indenlandsk brændsel ved havnen; specielt havde belysnings
væsenet store brunkulslagre.
Materialemanglen bevirkede, at man først fra 1948 kunne begynde
moderniserings- og udvidelsesarbejder i havnen samt foretage de hidtil ud
satte vedligeholdelsesarbejder. Der blev i de følgende år i betydeligt omfang
anskaffet køre- og kajkraner, lastautomobiler, traktorer, mekaniske losnings
maskiner (gaffeltrucks, fork-lifts, trailers) m. m. I Frihavnen fuldførtes i 1949
et 4-etagers jernbetonpakhus (nr. 47) ved Sundkajen på 18.000 m2 etageareal,
og i 1955 fuldendtes opførelsen af et frugtpakhus (nr. 48) ved kronløbsbassi-
net. Belysningsforholdene i havneområdet blev forbedret i 1949, og i de
følgende år foretoges moderniseringer af kajbelægninger, anløbsbroer og
bolværker.
I foråret 1951 blev havnevæsenets nye bugserbåd »Gråne« sat i drift.
Desuden har der fundet betydelige uddybninger sted i havnen, således ved
Langebro, langs Redmolens nordside og i 10 meterbassinets sydlige del.
Bygningen af den nye Langebro påbegyndtes i 1948. Under opførelsen
af broen skete der den 21. april 1950 et uheld, idet den sydlige spunsvæg i
fangedæmningen for den vestlige klappille underskylledes, hvorved bygge
gruben fyldtes med vand. Det blev derfor nødvendigt at ændre fremgangs
måden ved udførelsen af pillen, og man foretog en undervandsstøbning, der
forløb programmæssigt. I februar 1953 blev den særlige jernbanebro, der
opførtes i forbindelse med den nye Langebro, færdig, og den 27. juni 1954
blev den nye Langebro indviet. Samtidig påbegyndtes nedbrydningen af