303 / 425
Den forøgede trafik på Københavns havn efter krigen medførte, at ind
tægten fra vareafgifterne allerede i 1946 nåede op på 3 mill. kr., eller ca.
600.000 kr. mere end i 1938. Fartøjsafgifterne nåede i 1946 op på 1,2 mill.
kr. eller ca. 100.000 kr. mere end i 1938, mens lejeindtægterne i 1946 ud
gjorde 2,1 mill. kr., mod 1,2 mill. kr. i 1938, og indtægterne fra Frihavnen
300.000 kr., mod 375.000 kr. i 1938. I forhold til 1945 var der en samlet
stigning i indtægterne på ca. 3 mill. kr., og da de samlede driftsudgifter kun
var ca. 400.000 kr. større, blev driftsresultatet i 1946 et overskud på ca.
V
2
mill. kr., mod et underskud i 1945 på 2,1 mill. kr.
Siden 1946 har indtægterne fra vareafgifter og fartøj safgifter vist en sti
gende tendens, og de nåede i 1955 op på 6,2 mill. kr. for vareafgifternes
vedkommende og 1,9 mill. kr. for fartøjsafgifternes vedkommende. Tillægget
til vareafgifterne blev i 1947 forhøjet fra 25 til 45 pct. og i 1952 yderligere
til 50 pct., mens tillægget til fartøjsafgifterne uændret har andraget 25 pct.
Med hensyn til lejeindtægterne har disse vist en stadig stigning på grund af
udvidelsen af lejemålene. Af større vigtige lejemål, der er indgået efter krigen,
kan foruden de foran omtalte nævnes: Udlejning til Københavns kommune
i 1946 af et 19.600 m2 stort areal på Kalkbrænderihavnens vestkaj til op
førelse af et kraftvarmeværk, idet der samtidig skulle opfyldes et 1.600 m2
stort areal; kraftvarmeværket kom i drift i 1953. Endvidere udlejning af
arealer til de store olieselskaber i Prøvestenshavnen til opførelse af tank
anlæg, udlejning til B&W af arealer på Refshaleøen til opførelse af bl. a.
en ny tørdok og en ny administrationsbygning, samt udlejning af arealer på
Teglholmen, ved Bådehavnsgade, på Islands Brygge, ved Østre Teglgade,
på Sluseholmen og på Christiansholm til forskellige industri- og handelssel
skaber. Desuden er betydelige land- og vandarealer på og ved Teglholmen
stillet til rådighed for Københavns kommune til et påtænkt centralgasværk.
Indtægterne fra Frihavnen har efter krigen ligget på mellem 300.000 og
425.000 kr., bortset fra 1950, hvor indtægten kun udgjorde 157.000 kr.
Udgifterne ved driften af havneindretninger er steget fra 3,6 mill. kr. i
1946 til 6,5 mill. kr. i 1955, mens udgifterne ved ejendomme, arbejdspladser,
materiel m. m. i samme periode er steget fra 2,4 til 3,4 mill. kr.
Det kan endelig nævnes, at de samlede driftsindtægter (inkl. forrentning
af den arbejdende kapital) er steget fra 10,5 mill. kr. i 1946 til 17,1 mill. kr.
i 1955, mens de samlede driftsudgifter samtidig er steget fra 10,1 til 15,2
mill. kr.
I 1947 viste havnevæsenets driftsregnskab et underskud på 52.000 kr.,
men fra 1948 og indtil 1954 har der været et stigende overskud, der i 1954
udgjorde 2,7 mill. kr. I 1955 var driftsoverskuddet knap 2 mill. kr.
Havnevæsenets status balancerede i 1955 med 117 mill. kr. mod 90 mill.
kr. i 1945 og 74 mill. kr. i 1939. Stigningen i aktiverne har især været på
kontoen: Påbegyndte, men ikke afsluttede arbejder, der i 1955 var nået op
på 26,4 mill. kr., hvoraf anlæggene ved Prøvestenshavnen udgjorde 13,7 mill.
KØBENHAVNS HAVNEVÆSEN
289