ner henføres til Roskilde amtsrådskreds, mens Københavns amtskom
mune ophæves.
Som fællesorgan for København, Frederiksberg og omegnskommunerne
oprettes et hovedstadsråd, og der etableres en begrænset økonomisk udlig
ningsordning mellem hovedstadsområdets kommuner.
Det ønskes overladt til regeringen at træffe bestemmelse om tidspunktet
for og omfanget af en afstemning blandt de kommunale vælgere om planen.«
E t mindretal på 2 medlemmer indstillede, at flertallets plan ændredes
derhen, at der ikke skete indlemmelser i København, men af de områder, som
flertallet havde foreslået indlemmet, skulle der ved kommunesammenlægnin-*
ger dannes 3 nye kommuner: Gladsaxe, Rødovre og Amager kommune. Disse
kommuner skulle sammen med de øvrige omegnskommuner og hovedstads
kommunerne danne et kommuneforbund.
E t andet mindretal på 3 medlemmer var enigt med flertallet i ønskelig
heden af, at der oprettedes et hovedstadsråd, men indstillede iøvrigt, at der
ikke foretoges indlemmelser og kommunesammenlægninger, men gennem
førtes en passende økonomisk udligning mellem hovedstadsområdets kom
muner.
E t tredie mindretal på 1 medlem, der først var indtrådt i kommissionen
i december 1947, afgav en særudtalelse.
I de afsluttende bemærkninger i kommissionens betænkning udtales det:
»Der er inden for kommissionen enighed om, at udviklingen inden for
hovedstadsområdet nødvendiggør gennemgribende administrative reformer,
idet den bestående ordning langt fra byder tilstrækkelig gunstige betingelser
for løsning af de omfattende og presserende problemer, som de allerede sted
fundne forskydninger i befolkningsfordelingen og ikke mindst den voldsomme
ekspansion, der kan ventes i omegnskommunerne, rejser. En enig indstilling
fra kommissionen med forslag til løsning af disse problemer, et reformpro
gram, hvorom samtlige kommissionens medlemmer kunne samles, har det
dog ikke været muligt at tilvejebringe, og det betydelige flertal, det er lykke
des at samle om en bestemt løsning, har ikke kunnet nås, uden at der fra alle
sider, snart her, snart der, har måttet slås af på de principielle ønsker. Det
har også medført, at man har måttet se bort fra de mest radikale forslag til
løsning af de foreliggende problemer, og i det hele taget har måttet gribe
hele hovedstadsspørgsmålet an lige så meget fra en politisk som fra en teore
tisk, kommunalt-administrativ eller egnsplanteknisk side. Man har i højere
grad arbejdet med tanken om manipulationer med de bestående kommunale
enheder end med den mulighed at foretage en fuldstændig kommunal reor
ganisation af hovedstadsområdet under hensyn til den stedfundne eller for
ventede befolkningsmæssige udvikling og med bortseen fra de traditionelle
kommunegrænser.
Flertalsplanen, som den nu præsenterer sig i skikkelse af et lovforslag
Københavns kommune 1940-1955.
20
KØBENHAVN OG OMEGNSKOMMUNERNE
293