308 / 425
2 9 4
KØBENHAVN OG OMEGNSKOMMUNERNE
med tilknyttede bemærkninger, må da opfattes som en kompromisløsning.«
Men det tilføjes, at kommissionsflertallet står enigt i den opfattelse, at
forslaget ikke blot repræsenterer den mest effektive løsning, som det vil være
muligt at skabe et betydeligt flertal for inden for kommissionen, men også
byder en virkelig brugelig løsning af hovedstadsspørgsmålet og vil være vel
egnet til at bygge videre på, også på længere sigt.
Men trods det betydelige flertal, der stod bag kommissionens indstilling,
og trods det, at der, som det fremgår af de afsluttende bemærkninger, i høj
grad var taget hensyn til, hvad der skønnedes politisk gennemførligt, så blev
hovedstadskommissionens flertalsforslag overhovedet ikke søgt gennemført
af den daværende eller nogen af de senere indenrigsministre. Årsagerne hertil
må formentlig søges dels i den etapevise løsning eller ordning af forskellige
enkeltproblemer vedrørende hele hovedstadsområdet, der er gennemført, eller
på nærværende tidspunkt forventes gennemført, dels i den almindelige be
folkningsmæssige og økonomiske udvikling i omegnskommunerne, der har
været af en noget anden karakter end forventet. Endelig kan også forskellige
politisk-psykologiske forhold have spillet en rolle, herved tænkes på, at der
hos de lokale kommunalbestyrelser synes at have rådet en anden opfattelse
af en hovedstadsordnings nødvendighed end den, der fik udtryk i hoved
stadskommissionen. Dette sidste falder det dog uden for rammerne her at
komme ind på. Derimod skal der kort gøres rede for de to andre faktorer:
den etapevise ordning og den befolkningsmæssige og økonomiske udvikling.
a. D e n e ta p e vise o rd n in g o g fo rsla g til æ n d rin g e r a f fo rsk e llig e
e n k e ltp r o b lem e r .
1. E g n sp la n u d v a lg e ts sk itse fo rsla g o g b y u d v ik lin g sp la n e n .
Samtidig med, at hovedstadskommissionen arbejdede med de mere for
fatningsmæssige og økonomiske sider af hovedstadsproblemet, medførte be
hovet for en samlet teknisk planlægning for Københavnsegnen - særlig på
baggrund af, at byplanloven af 1938 havde pålagt de fleste af kommunerne
i egnen at udarbejde byplaner - at der nedsattes forskellige udvalg og kom
missioner. I 1944 nedsatte indenrigsministeriet således udvalget til samord
ning af byplanlægningen i kommunerne vest for København, og samme år
nedsatte Københavns magistrat kommissionen angående en trafikplan for
hovedstaden, og Dansk ingeniørforening nedsatte et trafiklinieudvalg for
områderne omkring København.
Endelig blev det af Dansk byplanlaboratorium oprindelig i 1928 nedsatte
»Udvalg til planlægning af Københavnsegnen« (kaldet
eg n sp la n u d v a lg e t),
der i 1936 havde afgivet en betænkning om »Københavnsegnens grønne om
råder«, genindkaldt i foråret 1945.
Dette »private« udvalg fik gennem sit arbejdsudvalg, der bestod af sag